af John Christiansen - d. 19. maj 2016
Den består af en kulturminister, en gårdsanger og en trompeterende elefant. Plus en invitation til en afsked med en orkesterchef
En ægte kulturminister
Østrig har fået ny kulturminister. Man kan naturligvis mene,
at det ikke rager os, men vi har alligevel meget at lære af den historie. Den
ny kulturminister er den 50-årige Thomas Drozka, som tidligere har rådgivet
SPÖ-kanslerne Franz Vranitzky og Viktor Klima på det kulturpolitiske område.
Men Drozka er ikke først og fremmest politiker. Han var forretningsfører for et
af verdens mest estimerede teatre, Burgtheater i Wien, indtil han i 2008
overtog ledelsen af de forenede teaterscener i Wien, Vereinigten Bühnen Wien
(VBW). De inkluderer foruden Burgtheater også en af verdens mest berømte
operascener, Wiener Staatsoper og Wiener Volksoper foruden musicalscenen.
Allerede efter to år med Drozka i spidsen for den betydelige
sammenslutning af scener havde han opbygget den første af en række rekordsæsoner.
Drozka har egentlig kontrakt frem til 2018, men den østrigske SPÖ-regeringschef
Christian Kern er kommet i vejen med tilbuddet om kulturministerstolen. I
Østrig er kulturministeren en væsentlig kulturperson, som også gerne har en
praktisk indsigt i kulturen bag sig.
Så er vi netop kommet til pointen ved at fortælle om Østrigs
nye kulturminister. I Danmark vælger man politikere som minister for både kultur
og sport, og de mangler ofte den store indsigt og det afgørende engagement. Den
samme tendens ses også lokalt.
Naturligvis er der forskel på Østrig og Danmark. I Østrig er
det en meningsfyldt tradition at tage kulturlivet alvorligt også i hverdagen.
Dernede er det naturligt, at der skal kulturpersonligheder til at styre
kulturen.
Gårdsanger søges
Rubrikken, ”Gårdsanger søges”, er lånt fra en leder i JP
Aarhus 15. maj. Den bør læses af så mange som muligt. Den handler om, hvad vi
skal vente os af den kommende orkesterchef for Aarhus Symfoniorkester, hvis
navn kan forventes offentliggjort snarest. Lederskribenten citerer stillingsopslaget,
at chefen skal ”netværke eksternt og opdyrke nye sponsor/fondssamarbejder”
ligesom ”det i sig selv skal være motiverende at få økonomien til at hænge
sammen og sikre høj effektivitet”.
Så kommer det stille og morsomt og rammende: ”Forhåbentligt gør det ikke noget, hvis
musikchefen også kender sin Mozart”. Den afgående musikchef Palle
Kjeldgaard har kendt sin Mozart og mere til. Stillingsopslaget kan lyde, som
har økonomien ikke hængt sammen for orkestret. Det har været udsultet, og efter
de omstændighederne har økonomien hængt sammen på imponerende vis. Ejeren af
orkestret, Aarhus Kommune har virkelig fået meget ud af pengene. Effektiviteten
har været høj i en grad, som man kan tvivle på findes mage til ovre på
rådhuset. Tilbage til JP Aarhus, som skriver:
”Palle Kjeldgaard har
stort set fordoblet orkestrets egen indtjening, og uden de millioner ville
situationen for orkestret aktuelt have været endnu værre. – Man forstår, at
sponsorer er lystige toner for en kommune. Alligevel er der grund til at udvise
forsigtighed. Det er jo ikke sikkert, at fremtidens sponsorer stiller sig
tilfreds med en diskret note i programmet. Måske ønsker de ligefrem at præge
programmet, for den, der betaler for musikken, bestemmer også melodien.
Musikchefen risikerer at ende som en gårdsanger, der med lirekasse fremfører
velfærdsstatens klagesang. Det er på tide, at Aarhus vedkender sig, at man vil
være en storby med et rigt kulturliv og selv betaler regningen. Selvfølgelig
kan kommunen med modent politisk håndværk prioritere, så der både bliver midler
til de sociale kasser og til kulturlivet”.
Det er blevet et langt citat, men der siges meget nødvendigt
og mere til af den slags i den aktuelle situation i JP Aarhus’ leder.
Elefanten måtte ikke
blæse med i ”Aida”
I sommeren 1999 begyndte en stolt operatradition i Schwerin.
Man opførte Verdis ”Aida” under åben himmel over for slottet, hvorfra kong
Christian den tiendes dronning Alexandrine kom. Siden har Staatstheater Mecklenburg
i Schwerin spillet forskelige operaer hver sommer. I år skulle det igen være
”Aida” som teaterchef Joachim Kümmitz’ sidste forestilling, inden han går på
pension. Og han ville gentage den specielle succes fra 1999 med en elefant trompeterende
i spidsen for egypternes triumfmarch.
Dengang var det en lille sød og meget ivrig elefant, der
mærkbart elskede at trutte med, når orkestret begyndte at spille den populære
march. Den kunne næsten ikke vente. Den gav os en musikalsk oplevelse, for den
truttede tonen es klart og flot, da Verdis orkester netop landede i Es-dur som
hovedtoneart. Det øjeblik glemmer jeg aldrig.
I år kan man roligt tage til Schwerin til en af de 23
opførelser af ”Aida” mellem den 8. juli og den 14. august. Medlemmer af Dyrenes
beskyttelse er ganske vist gået i fælles march imod, at en elefant skulle
udsættes for den stressfare, det er at skulle lytte til et orkester, der
spiller opera op til 80 dB. Det svarer til, hvad en forbipasserende lastbil
yder.
Teaterchef Kümmitz siger, at årets udvalgte elefant, som
endda er større end den lille søde elefant i 1999, som dens forgænger ikke kommer
nær orkestret og koret. Og det er rigtigt, at vor elefant i 1999 syntes at nyde
både musikken og dens faste ophold omme bag slottet. Én ting har
dyreværnsforkæmperne ret i. Der var ingen elefanter med i uropførelsen af
”Aida” i Cairo i 1871. Verdi havde ikke tænkt på elefanter. Der var nu heller
ikke plads til dem i Cairos lille operabygning, der siden blev brandstation.
Men selv om modstanderne af elefantens entré på operascenen
var i overtal i byrådet, så har Schwerins operaglade overborgmester Angelika
Gramkow fra venstrefløjen vundet, for hun fandt kontrakten med elefanten Malas
cirkus frem. Den var underskrevet i 2014, og en passus heri lød ”gældende
kontrakt forlænges”. Kontrakten med elefanten er juridisk gyldig. Men det
loves, at Mala hver aften til sommer er sikret følge af en kvindelig
amtsdyrlæge.
Invitation til Palle
Kjeldgaards afskedsreception
Aarhus Symfoniorkesters musikchef Palle Kjeldgaard forlader
31. maj orkestret efter ni år på posten. Orkestret hører under Aarhus Kommune,
og kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad, og kulturdirektør Kirsten Jørgensen
inviterer til afskedsreception i Musikhusets Rytmisk sal mandag den 23. maj
klokken 14.30 – 16.30. Alle er velkomne, hedder det, og det må ikke mindst
gælde orkestrets publikum. Vær med til at give dagen også et festligt præg.
Endnu inden Palle Kjeldgaard rejser, er han tilstede som
vært ved to koncerter i Symfonisk Sal i Aarhus Musikhus. Først næste torsdag
den 26. maj, da chefdirigent Marc Soustrot dirigerer Dukas, Debussy, Ravel og
Bizet, blandt andet den sidstes ungdomssymfoni i C-dur, som blev fundet frem
længe efter Bizets død. Kender man den ikke, skal man vide, at den er tindrende
charmerende.
Lørdag eftermiddag den 28. dirigerer Michael Bojesen så Carl
Orffs ”Carmina burana” komponeret over gamle tyske sange om foråret, vinen og
kærligheden i alle dens aspekter.
Billede: På mandag
eftermiddag kan man sige farvel til Palle Kjeldgaard