af John Christiansen - d. 5. juli 2016
Fortsættelse af en gådefuld knaldføljeton. Årets dirigent af ”Parsifal” allerede fundet. Det Kgl. Kapel kender ham – Opera om Kaj Munk på Takkeloftet på Det Kgl. Teater med talentfuld dansk operainstruktør
Den forrige artikel på jcklassisk.dk beskæftigede sig med dirigenten
Andris Nelsons flugt fra Bayreuth, her kort før han skulle dirigere den nye opsætning
af Parsifal. Sagen har nu taget en ny vending. Bernhard Neuhoff siger i Bayerischer
Rundfunks klassiske programmer og skriver på BR-Klassiks netavis, at Nelsons pludselige
afrejse kan skyldes, at han og instruktøren havde diskussioner med
festspilchefen Katharina Wagner, som blev støttet af festspillenes musikchef
Christian Thielemann. Festspilledelsen ville have udskiftet et par af de valgte
sangere i den nye ”Parsifal”-opsætning, mens Nelsons og instruktøren Uwe Eric
Laufenberg ville beholde dem.
Er en sådan meningsudveksling virkelig grund til at springe fra?
Den i Tyskland ret hidsige debat er meget baseret på Hören-Sagen, ”en kilde i
orkestret siger” etc., men nu har Katharina også åbnet munden. Før hende har Thielemann
bedt Nelsons om at vende tilbage og har erklæret, at han og Nelsons er de
bedste venner. Er hovedgrunden for Nilsons afrejse altså ikke irritation over
Thielemanns ofte udiplomatiske ”hjælp”, men vrede over festspilledelsens
planlagte sangerændringer?
Katharina Wagner siger, at hun havde fortalt Nelsons, at den
af ham ønskede sangerbesætning garanteret synger i år. Ifølge ”vurderingen af en
nær betragter” skulle der altså stadigvæk være håb om, at Nelsons vender
tilbage inden premieren 25. juli, læser man på normalt troværdige BR-Klassik.
En pludselig
nyhed
Men så dukker en stor nyhed pludselig tirsdag
aften op på den østrigske netredaktion Online Merker, som bringer uhyre meget stof
om operalivet ikke mindst i Wien, men verden over. Den 73-årige tyske dirigent
Hartmut Haenchen skal dirigere ”Parsifal” med premiere den 25. juli. Det er
officielt fra festspillene.
Haenchen er født i Dresden i 1943 og fulgte
som ung prøver i Bayreuth, men han har aldrig dirigeret der. Hans første
karriere fandt sted i DDR, både på Statsoperaen i Berlin og på Felsensteins
Komische Oper og hjemme på Semper operaen i Dresden. Han blev international
kendt som leder af Carl Philipp Emanuel Bach Kammerorchester i Berlin. Jeg
husker ophidselsen i Dresden, da han i 1986 rejste til Amsterdam for at blive
chefdirigent på Den hollandske Opera, hvor han fortrinsvis tog sig af det tyske
repertoire. Han har dirigeret ”Parsifal” på flere scener, også på Det Kongelige
Teater herhjemme, og han har indspillet den for BelAir Records med den svenske
Lisa Larsson som Kundry.
Haenchen er et udmærket valg under de
specielle omstændigheder med tid til kun få prøver. Han har erfaringen og
arbejder roligt og kyndigt. Bayreuth får en sikker musikalsk opførelse uden nogen
speciel nytolkning af Wagners sidste sceneværk. Efter Bayreuth kommer Haenchen
så til København for at dirigere Verdis ”Requiem” med Det kgl. Kapel den 30.
september og igen Brahms’ 3. symfoni og Bruckners 8. den 20. maj. Han har før
med Kapellet haft succes både med operaer og koncerter.
En ny dansk
operainstruktør
Lad os blive på Det kgl. Teater. På Takkeloftet præsenterer CumulusTeatret i slutningen af januar - med turnépremiere i Ribe Domkirke - en kammeropera af John Frandsen med tekst af Vilhelm
Topsøe. ”Martyriet” et er psykologisk drama om digteren Kaj Munks opgør med sin
tvivl om, hvad Gud ville med ham. Komponistens søn Morten Grove Frandsen synger
det store parti som digteren. Kaj Munk som kontratenor. Mezzoen Liv Oddveig Midtmageli synger det andet parti, Lis Munk. Det bliver spændende
som så meget andet i denne uropførelse.
I samme boldgade: Kammeroperaens librettist
Vilhelm Topsøes og sopranen Elisabeth Meyer-Topsøes datter Tine står for
iscenesættelsen. Det bliver hendes hidtil største opgave herhjemme, men ikke
hendes første. Hun er instruktøruddannet i Hamburg, hvor hendes første opgave
var Benjamin Brittens ”The rape of Lucretia” i en rost opsætning, som jeg har
haft fornøjelsen at se på video med dens koncentrerede atmosfære tilsat originale
træk i en sikkert behersket helhed. Man kan faktisk forestille sig, hvor godt Tine
Topsøe vil kunne føre Brittens psykologiske spil videre i Kaj Munk dramaet.
Herhjemme har hun blandt andet lavet Kaj
Norman Andersens ”Landmandsliv” med operettekompagniet Polyhymnia på Hofteatret
i København. På Copenhagen Opera Festival har hun sat Verdis ”La traviata” op –
på en cykel. Forklaringer herpå er, at opgaven fra operafestivalen lød: ”Find
en klassiker, kort den til en times tid, du har tre sangere og en pianist, og
alt skal kunne transporteres på en cykel”. Tine gik i tænkeboks, og valgte ”La
traviata”, fordi de tre hovedroller har et interessant, psykologisk forhold,
med vekslende magtbalance. Det kom frem i en miniversion kørt rundt i København
på cykel.
Michael Bojesen bad hende også i 2015 instruere
”Et Eventyr i Rosenborg Have” på Wilhelm Scenen. Viborg kunne nyde hendes
premiere skabt til Bellman Selskabet på ”En teaterkoncert om Bellmann” en smuk
sommerdag på Sophienholm. Aalborg Operafestival fik så hendes opsætning af
børneoperaen ”Fridolin” med tekst af Lars Henriksen og musik af Phillip Faber. I
Tyskland er det også blevet til Otto Nicolais ”Die lustige Weiber von Windsor” og
før det ”Così fan tutte” nede ved Bodensee.
Tine Topsøe har haft en udvikling idet rigtige
tempo og med forskellige krav. Vi har lov til med ”Martyriet” og videre frem at
være spændte på at følge en ny dansk operainstruktør. Som det er blevet skrevet
i en anmeldelse, er hun engageret på en måde, som smitter blandt publikum.
Billede: Tine
Topsøe, dansk operainstruktør uden Bayreuth-drama