Den forrige artikel på jcklassisk.dk beskæftigede sig med dirigenten Andris Nelsons flugt fra Bayreuth, her kort før han skulle dirigere den nye opsætning af Parsifal. Sagen har nu taget en ny vending. Bernhard Neuhoff siger i Bayerischer Rundfunks klassiske programmer og skriver på BR-Klassiks netavis, at Nelsons pludselige afrejse kan skyldes, at han og instruktøren havde diskussioner med festspilchefen Katharina Wagner, som blev støttet af festspillenes musikchef Christian Thielemann. Festspilledelsen ville have udskiftet et par af de valgte sangere i den nye ”Parsifal”-opsætning, mens Nelsons og instruktøren Uwe Eric Laufenberg ville beholde dem.

Er en sådan meningsudveksling virkelig grund til at springe fra? Den i Tyskland ret hidsige debat er meget baseret på Hören-Sagen, ”en kilde i orkestret siger” etc., men nu har Katharina også åbnet munden. Før hende har Thielemann bedt Nelsons om at vende tilbage og har erklæret, at han og Nelsons er de bedste venner. Er hovedgrunden for Nilsons afrejse altså ikke irritation over Thielemanns ofte udiplomatiske ”hjælp”, men vrede over festspilledelsens planlagte sangerændringer?

Katharina Wagner siger, at hun havde fortalt Nelsons, at den af ham ønskede sangerbesætning garanteret synger i år. Ifølge ”vurderingen af en nær betragter” skulle der altså stadigvæk være håb om, at Nelsons vender tilbage inden premieren 25. juli, læser man på normalt troværdige BR-Klassik.

En pludselig nyhed

Men så dukker en stor nyhed pludselig tirsdag aften op på den østrigske netredaktion Online Merker, som bringer uhyre meget stof om operalivet ikke mindst i Wien, men verden over. Den 73-årige tyske dirigent Hartmut Haenchen skal dirigere ”Parsifal” med premiere den 25. juli. Det er officielt fra festspillene.

Haenchen er født i Dresden i 1943 og fulgte som ung prøver i Bayreuth, men han har aldrig dirigeret der. Hans første karriere fandt sted i DDR, både på Statsoperaen i Berlin og på Felsensteins Komische Oper og hjemme på Semper operaen i Dresden. Han blev international kendt som leder af Carl Philipp Emanuel Bach Kammerorchester i Berlin. Jeg husker ophidselsen i Dresden, da han i 1986 rejste til Amsterdam for at blive chefdirigent på Den hollandske Opera, hvor han fortrinsvis tog sig af det tyske repertoire. Han har dirigeret ”Parsifal” på flere scener, også på Det Kongelige Teater herhjemme, og han har indspillet den for BelAir Records med den svenske Lisa Larsson som Kundry.

Haenchen er et udmærket valg under de specielle omstændigheder med tid til kun få prøver. Han har erfaringen og arbejder roligt og kyndigt. Bayreuth får en sikker musikalsk opførelse uden nogen speciel nytolkning af Wagners sidste sceneværk. Efter Bayreuth kommer Haenchen så til København for at dirigere Verdis ”Requiem” med Det kgl. Kapel den 30. september og igen Brahms’ 3. symfoni og Bruckners 8. den 20. maj. Han har før med Kapellet haft  succes både med operaer og koncerter.

En ny dansk operainstruktør

Lad os blive på Det kgl. Teater. På Takkeloftet præsenterer CumulusTeatret i slutningen af januar - med turnépremiere i Ribe Domkirke - en kammeropera af John Frandsen med tekst af Vilhelm Topsøe. ”Martyriet” et er psykologisk drama om digteren Kaj Munks opgør med sin tvivl om, hvad Gud ville med ham. Komponistens søn Morten Grove Frandsen synger det store parti som digteren. Kaj Munk som kontratenor. Mezzoen Liv Oddveig Midtmageli synger det andet parti, Lis Munk.  Det bliver spændende som så meget andet i denne uropførelse.  

I samme boldgade: Kammeroperaens librettist Vilhelm Topsøes og sopranen Elisabeth Meyer-Topsøes datter Tine står for iscenesættelsen. Det bliver hendes hidtil største opgave herhjemme, men ikke hendes første. Hun er instruktøruddannet i Hamburg, hvor hendes første opgave var Benjamin Brittens ”The rape of Lucretia” i en rost opsætning, som jeg har haft fornøjelsen at se på video med dens koncentrerede atmosfære tilsat originale træk i en sikkert behersket helhed. Man kan faktisk forestille sig, hvor godt Tine Topsøe vil kunne føre Brittens psykologiske spil videre i Kaj Munk dramaet.

Herhjemme har hun blandt andet lavet Kaj Norman Andersens ”Landmandsliv” med operettekompagniet Polyhymnia på Hofteatret i København. På Copenhagen Opera Festival har hun sat Verdis ”La traviata” op – på en cykel. Forklaringer herpå er, at opgaven fra operafestivalen lød: ”Find en klassiker, kort den til en times tid, du har tre sangere og en pianist, og alt skal kunne transporteres på en cykel”. Tine gik i tænkeboks, og valgte ”La traviata”, fordi de tre hovedroller har et interessant, psykologisk forhold, med vekslende magtbalance. Det kom frem i en miniversion kørt rundt i København på cykel.

Michael Bojesen bad hende også i 2015 instruere ”Et Eventyr i Rosenborg Have” på Wilhelm Scenen. Viborg kunne nyde hendes premiere skabt til Bellman Selskabet på ”En teaterkoncert om Bellmann” en smuk sommerdag på Sophienholm. Aalborg Operafestival fik så hendes opsætning af børneoperaen ”Fridolin” med tekst af Lars Henriksen og musik af Phillip Faber. I Tyskland er det også blevet til Otto Nicolais ”Die lustige Weiber von Windsor” og før det ”Così fan tutte” nede ved Bodensee.

Tine Topsøe har haft en udvikling idet rigtige tempo og med forskellige krav. Vi har lov til med ”Martyriet” og videre frem at være spændte på at følge en ny dansk operainstruktør. Som det er blevet skrevet i en anmeldelse, er hun engageret på en måde, som smitter blandt publikum.

Billede: Tine Topsøe, dansk operainstruktør uden Bayreuth-drama