af John Christiansen - d. 24. oktober 2016
Den jyske Opera fordeler sine premierer over hele landet,
mest i Aarhus, hvor forårets turnéforestilling åbner hvert år, mens efterårets
turnépremiere skifter mellem Odense, Aalborg og som nu i Alsion i Sønderborg. Bortset
fra den store sommeropera i Aarhus fortsætter den landet rundt alt efter egnetheden
af sale og de lokale teater- og musikforeningernes interesse og mod. Tryk på DJOs
annonce øverst til højre og find alle spilledatoer og desuden avisanmeldelser
fra premieren på ”Askepot”. Der kommer flere anmeldelser fra opførelserne i Aarhus den 28. og 29. oktober..
Men også publikums begejstring har været stor. Jakob Wivel i
Børsen giver fem stjerner: ”Den jyske opera har ikke sparet på noget, og DJO er
leveringsdygtig – legesyg elegance, lune, fart”. Ole Strårup fandt også fem stjerner
at tage med hjem på Aarhus Stiftstidende: ”Velskabt morskab. Højt tempo og fin
underholdning”. I Jyske Vestkysten giver
Katrine Lund Walsted hele seks stjerner: ”Når syngende godhed overvinder alt
det onde”.
Jeg må beklage, at der denne gang ikke kan komme en anmeldelse
af forestillingen her på jcklassisk.dk, men læs min omstående artikel om ”Askepot
mest for de voksne”, som dog er en slags anmeldelse af Rossinis ret usædvanlige
og livspositive opera.
Billede fra Rossinis og DJOs ”Askepot”. Foto Kåre Viemose