af John Christiansen - d. 20. december 2016
Dudamel dirigerer som den yngste nogensinde wienernes nytårskoncert – Ny cd med russisk musik med ham og wienerne – Wieneroperaen skifter chef
Når det nye år går ind, lytter over 50 millioner par ører
til Wiener Philharmonikers nytårskoncert fra den danske arkitekt Hansens gyldne sal i Musikverein i Wien. Koncerten tv-transmitteres til over 90 lande. For
første gang dirigerer Gustav Dudamel. Han er den yngste nogensinde, som har
dirigeret den berømte nytårskoncert i dens 75-årige historie. Dudamel blev født
i 1981 i Venezuela, og var selv et produkt af det storstilede arbejde, El
sistema, der fandt sted i diktaturstaten med nærmest at samle børn op på gaden,
give dem et instrument i hånden og samtidig give dem en organiseret og kvalificeret
musikundervisning. I næppe noget andet land får børn så megen musikkunnen
terpet ind.
Dudamel blev den store dirigent af de unges toporkester og
er det stadig. Men han er for længst en meget benyttet dirigent af mange store
orkestre. Wiener Philharmoniker dirigerede han for første gang på festspillene i
Luzern i 2006 (på Daniel Barenboims initiativ), og siden har han gjort det
blandt andet på en turné til Japan. Musikerne har selv valgt ham til
nytårskoncerten, og det vidner om, at der er et godt forhold mellem orkester og
dirigent. For musikerne i Wiener Philharmoniker er nytårskoncerterne dyb alvor –
der er tre af dem, den 30 december, nytårsaften og den radio- og
tv-transmitterede nytårsdag middag.
Orkestret afholder flere orkesterprøver på nytårskoncerten
end på langt de fleste andre koncerter. Og det selv om musikerne har den i blodet,
men denne gedigne wienermusik er ikke blot god og charmerende
underholdningsmusik, den blev skrevet i en alvorlig tid, og valsen, der blev
byens varemærke, har altid haft en kerne af smerte og verdenssmerte i sig, som
wienerne har det. De store valse klinger med et brus, der vil erobre verden, og
de gør det også, men de har i sig også en smertelig længsel efter noget, som kunne
være, men som aldrig har været. Derfor er det spændende hvert år, når en stor
dirigent står i spidsen for nytårskoncerten. Den kan skifte karakter endog
efter verdenssituationen. Mon den gør det i år? Med den unge impulsive Dudamel bliver
den nok i hvert fald ”anderledes”.
Der er fundet usædvanligt mange ukendte værker frem i år,. Af de mest kendte og populære wienervalse får man kun "An der schönen, blauen Donau" som traditionelt ekstranummmer.. Spektret er det samme, blot er kernen af
wienerkomponister usædvanligt bredt. Brødrene Josef og naturligvis ikke mindst den dominerende Johann Strauss dominerer, mens deres far Johan den ældre som altid dukker op i
det andet og sidste ekstranummer, Radetzky-marchen. Men vi hører også musik af Otto
Nicolai, som var dirigenten bag oprettelsen af Wiener Philharmoniker i 1845,
den raffinerede Franz von Suppe, den ægte hyggelige wiener Carl Michael Ziehrer
og Franz Lehár, den store operettekomponist, der var den førende i sølvalderen
af wienermusikken.
Endelig vil man høre musik af Emile Waldteufel. Og her håber
jeg, at nogle af læserne siger vent lige lidt. Han var ikke wiener. Selv om navnet
Waldteufel sagtens kunne tilhøre en ægte wiener, så var og blev Emile
Waldteufel franskmand, men en af de store i genren. Men det ved de færreste
selv i Wien. Men det kan
blive en ægte wienerkoncert, hvis venezueleren Gustavo Dudamel lever sig ind i
den specielle stil. Hvordan mon han tager klarer han det lille hop på to i den
tredelte vals, som man i Wien (men sjældent herhjemme) tøver en anelse med, så
man i denne lille forsinkelse kan føle, at man svæver over toppen i en
rutschebane?. Man kan nu være sikker på, at det bliver en festllg nytårskoncert.
Dudamel med russisk
musik
Præcis her i december måned lige inden Dudamels første
nytårskoncert har Deutsche Grammophon udsendt en cd med ham og wienerne, men
med et helt anden program, der er russisk. Hovedværket er Mussorgskijs prægtige
”Udstillingsbilleder” i den mest spillede orkesterinstrumentering, nemlig
Maurice Ravels. Mussorgskij skrev kun den oprindelige klaverversion. Vi får
også hans spændende orkesterdigtning ”En nat på det nøgne bjerg”, som har mange
navne fra land til land, ”En nat på Bloksbjerg”, En nat på Monte Pelado”, og så
er det et spørgsmål, om vi herhjemme skulle kalde den ”En nat på Himmelbjerget”?
Så ville vi dog komme for langt fra den dramatiske musik. Dudamel dirigerer
flot, og wienerne kan både spille virtuost og nyde det, mens de bevarer deres
mere indadvendte og varme klangnuanceringer. Men Dudamel er en speciel
dirigent. Han har masser af særegne ideer, overraskende tempoforskydninger,
pludselige fremhævelser af enkelte instrumenter, som man ikke er vant til, men
man lytter og løftes også op, fordi det netop er særegent flot. Varm op til
nytårskoncerten og bedøm det selv.
Vi kommer den kommende nytårskoncert nærmest med cd’ens
sidste indslag, valsen fra Tjaikovskijs ”Svanesøen”. Dudamel kalder den en wiensk
udgave af det berømte russiske dansenummer, og han drager et udtryk fra sit
hjemland ind i det: ”Når vi spiller vi, danser vi”. Det skinner igennem andre
steder på cd’en, for mange den rene fryd, for andre overdrevent, men det
klinger både raffineret og lækkert. Vil ikke alle være lige henrykte for cd’en,
så vil de fleste, er jeg sikker på. (DGG479 6297, 51 minutter).
Overraskende valg af
operachef i Wien
I de seneste dage har man i Østrig ventet på besked fra
kulturminister Thomas Drozda (SPÖ), hvem han vælger som ny chef,
Statsoperndirektor, for Wiens berømte operascene, Wiener Staatsoper. Østrig har jo i modsætning til for eksempel
Danmark en kulturminister, som ikke er udpræget politiker men som er valgt, fordi
han har en dyb indsigt i kulturlivet og kan og vil arbejde positivt for det. Drozda
har en fortid som teaterleder f.eks. på det berømte Burgtheater. I
virkeligheden skal den nye teaterchef først tiltræde den 1. september 2020, men
det betragtes som den naturlige tid for at få den mand eller kvinde frigjort.
I Østrig taler og skriver man om kandidaterne til posten som
operachef i samme grad, som vi herhjemme gør om mulige ministerkandidater i en
ny regering. Den nuværende operachef (altså til 2020) Dominique Meyer har været
en af favoritterne. Han ville genvælges. Belægningsprocenten i hans tid har ligget
rekordagtigt højt oppe i 90’erne. Sangstjernerne kommer stadig til Wien, mens
musikpressen – udefra set med rette – har surmulet mod lidet spændende iscenesættelser.
Wiener Philharmonikerne, et selvstændigt orkester, hvis musikere er medlemmer
af operaorkestret, går officielt ind for Dominique Meyer, som da også har
behandlet musikerne særdeles godt.
Men det blev hverken ham eller en af de nævnte favoritter.
Onsdag middag meddelte Drozda, at han har valgt Bogdan Roscic som kommende
operachef. Han er en wiener født i Belgrad, for os Beograd. Han begyndte sin
karriere som popkritiker, men han har siden fra at være en meget søgt manager og
impresario med mange kendte klassiske navne avanceret til at være klassisk
musikchef i pladeselskabet Sony. Da han blev præsenteret onsdag, holdt han en
forbavsende negativ tale om genren opera, som han mener har været totalt død i
betydning lige siden 1945. Men der må være krudt og ide i ham til at føre den
store wieneroperas kvalitet, ry og popularitet videre. Men vi må måske vente
til 2010’erne på at blive klogere.
Spændende forsmåede
kandidater
Jeg vil dog godt skrive lidt om andre, men altså forsmåede
kandidater, for det er personligheder, som danske musikinteressede bør kende. Elisabeth
Sobotka har været et spændende bud. Hun ville i givet fald være blevet den
første kvinde på posten nogensinde. Hun
havde en stor og afgørende positions som Ioan Holenders næstkommanderende netop
på Staatsoper. Hun har i tiden efter gjort operaen i Graz til en meget
spændende scene. Nu er hun frem til sommeren 2019 chef for festspillene i
Bregenz. Inde i billedet er vel også Münchens operachef, den meget selvsikre
østriger Nikolaus Bachler, som måske nok ville udskifte München med Wien, men
hvad siger kulturministeren? Drozda var en overgang forretningschef sammen med Bachler
som kunstnerisk chef på Burgtheater, og de siges at have haft et spændt
forhold. En spændende mulighed var også Roland Geyer, som i 14 år har været
chef for Theater an der Wien, som er en del af VBW, Vereinigten Bühnen Wien,
hvor han har stået for mange spændende forestillinger for de virkelige
operafans, som også værdsætter teaterdelen af genren.
Denne artikel er til
dels baseret på artikler i de østrigske aviser Die Presse og Wiener Zeitung
DR TV-transmitterer
nytårskoncertens anden og længste del over middag nytårsdag. Den kortere første
del kan høres og ses på tysk og antagelig svensk fjernsyn.
Billede: Gustav
Dudamel dirigerer denne gang som den yngste nogensinde verdens mest populære nytårskoncerter.