DAGENS CITAT: ”Der var iværksat en proces med landsdelsorkestrene, som jeg har sat på standby. - Jeg vil hellere have, at vi først spørger, hvordan man i Nørre Nebel, i Aaby og på Nørrebro, altså i hele Danmark, får adgang til at opleve symfonisk musik. Det vigtigste er ikke, hvem der gør det. Det vigtigste må være, at man alle steder får adgang til at opleve denne musikgenre. Og i den efterfølgende proces om aktørernes roller skal landsdelsorkestrene, men også Det Kgl. Kapel, DR’s ensembler og Den jyske Opera inddrages.  ­- Og man kunne gribe diskussionen om scenekunsten an på samme facon”. Kulturminister Mette Bock i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten, juledag 2016. Læs mere nedenstående.

En kulturministers planer

”Der er for meget i det her land, som er statsejet”, lyder rubriken til et stort interview på to sider i Jyllands-Posten juledag. Kulturminister Mette Bock (LA) kommer ind på mange ting. Et hovedpunkt er, at Danmarks Radio fylder for meget, og at det er en lettelse for ministeren, hvis staten får solgt TV 2. Et enkelt lille afsnit, som er citeret i sin helhed ovenstående, opdages vel kun tilfældigt, men i sin lidt flyvske udformning finder jeg, at der i det findes en fare for, hvordan den symfoniske musik herhjemme af Mette Bock vil blive behandlet i fremtiden.

Jeg vil opfordre den enkelte læser til at reagere, om det bliver med smil eller tåre. Det fremgår, og det er helt i orden, at kulturministeren ikke ved meget om, hvad ”den symfoniske musikgenre” er, hvad den kræver i det daglige arbejde og rent logistisk. Ordet logistik dækker bedst planlægningen og organisationen af hele det store arbejde, der er forbundet dermed, og som længe har været gjort ansvarligt godt og alsidigt. Landsdelsorkestrene er i en alvorlig krise efter at være blevet skåret ned i tilskud efter salami-metoden gennem flere år. Det har for landsdelsorkestrene betydet musiker-fyringer, selv om de i forvejen ikke havde tilstrækkeligt musikere til at spille det store symfoniske repertoire efter pålydende. Besparelserne, som er gået ud over musikerne og den kunstneriske kvalitet, er truende. 

Hvorfor standse arbejdet?

Der syntes endeligt at være sat en proces i gang, der ville se på, hvordan følgerne af sparerunderne, der forholdsvis hårdt har ramt driften af orkestrene, kunne afhjælpes. Og det kan ikke være i orden, hvis en ny kulturminister virkelig standser en proces, der skulle søge at få det bedste ud af mulighederne.Det må medgives, at ministeren er interesseret,  men hun vil tilsyneladende blot ordne det selv, og så må hun nødvendigvis forsinke forløbet for selv at komme til. Fremstår det ikke sådan af det ovenstående citat?

En ting, som vi må huske, er, at den symfoniske musik landet over varetages af landsdelsorkestrene, som i Odense, Aalborg og Aarhus får større lokale tilskud, end staten betaler. Staten opfylder i øjeblikket ikke længere dens nedskrevne forpligtelser i den stadig eksisterende landsdelsorkesterordning (læs omstående artikel ”Skidt med provinsens musik´” fra 13. april 2015).

Det er naturligvis både en en positiv og populistisk tanke, ”at man alle steder får lejlighed til at opleve denne musikgenre”. Og man må naturligvis med et smil glæde sig over, at kulturministeren synes, at de også skal have symfonisk musik i Nørre Nebel og Aaby. I øjeblikket må de i Nørre Nebel køre 42 km til Esbjerg og i Aaby 37 km til Odense for at kunne høre en symfoni. På Nørrebro finder de sikkert selv ud af, hvor Amager og koncertsalen ligger. Men et symfoniorkester er en svær sag at bakse med. Man kan ikke få et sådant alle steder hen, og der er langt fra plads til det overalt.

Vi må heller ikke glemme, at Det kgl. Kapel er et operaorkester med store forpligtelser, men alligevel spiller enkelte koncerter. Det er også en nødvendighed for udviklingen. Og at Den jyske Opera ikke har et orkester, ja ikke en eneste musiker ansat. Hvad skal de så inddrages med? DR Symfoniorkestret hører efter en international tradition under Danmarks Radio. Netop radio og tv er den bedste måde at få den symfoniske musik ud i landets kroge på.

Min frygt er måske uden grund. I Kulturministeriet møder ministeren kvalificerede folk til en god dialog. Det latinske ord ”minister” er spændende. Det betyder ”tjener” eller ”undergiven”.

Vi andre kan for eksempel med læserbreve gæste de udmærkede debatsider i Jyllands-Posten, som jo har bragt interviewet, og præge debatten nærmere Christiansborg, end jpklassisk formår.   

Se stor musik fra udlandet

Dagene omring nytår bringer som sædvanlig mange muligheder for at følge spændende koncerter på udenlandske tv-stationer. Der er andre spændende ting end den berømte nytårskoncert fra Wien. Det er i øvrigt den eneste, som bringer decideret nytårsmusik. Vi skal ikke blot høre, men også se tre smukke historiske koncert- og operasale plus en nyere flot arkitektonisk sal.

Dresden fredag: Tre dage i træk kan man sammenligne tre virkelige toporkestre, de traditionelle konkurrenter, philharmonikerne fra Berlin og Wien og som tredje brik Dresdner Staatskapelle. Det sidstnævnte orkester begynder allerede den 30. december, hvortil chefdirigent Christian Thielemann har måttet flytte orkestrets årlige nytårshilsen, fordi ZDF transmitterer både fra Berlin og Dresden.

Staatskapelles såkaldte festkoncert i den skønne Semperoper bygget 1871-78 – opkaldt efter arkitekterne Gottfried Semper og hans søn Manfred Semper – plejer at vise to ting, nemlig at orkestret absolut er af samme kvalitet som Berliner-philharmonikerne, og at dets berømte dirigent Christian Thielemann, som er fejret og førende i Beethovens, Bruckners og Wagners musik, også kan slå sig løs for eksempel med operettemusik og lettere amerikansk musik.

Optakten er noget af det mest livsbekræftende, Nikolaus von Rezniceks ”Donna Diana” ouverture. Aftenens solist er endda den danske Nikolaj Znaider, som spiller Max Bruchs populære violinkoncert og to smægtende stykker af Fritz Kreisler, ”Liebesleid” og ”Schön Rosmarin” foruden en charmerende lille wienermarch. Znaider var i sæsonen 2011-12 ”Capell-Virtuos” hos orkestret og Thielemann, så de to kender hinanden godt. Christian Thielemann dirigerer Tjaikovskijs fantasi-ouverture ”Romeo og Julie” og Rossinis operaouverture til ”Wilhelm Tell” og slutter med Franz von Suppés festlige koncertouverture ”Let kavaleri”. Bemærk det specielle sendetidspunkt. Fredag den 30. december på tysk tv ZDF kl. 22.30 til midnat.

København Nytårsaften: DR Symfoniorkestrets nytårskoncert sendes forskudt. Spanieren Juanco Mena dirigerer festlige spanske værker og fortsætter over fransk musik til Lumbye og Johann Strauss med med et meget broget program. DR K Nytårsaften kl. 20.00.

Berlin nytårsaften: Berlinerfilharmonikernes chef, englænderen Simon Rattle kan være en festlig fyr, men netop det har sjældent vist sig til fulde på hans programmer nytårsaften. Det gælder også i år. Men så kan glæde sig over at høre en fremragende pianist som den 25-årige Daniil Trifonov spille Rachmaninovs tredje klaverkoncert i d-mol. Rattles eget program er som optakt Kabalevskijs ouverture til operaen ”Colas Breugnon” og orkesterstykker fra William Waltons ”Facade” sammenstykket af Rattle. Her er lidt britisk humor. Men afslutningen bliver utvivlsomt flot og festlig, et udvalg af Dvoraks slaviske danse. Den slags kan Rattle.  Lørdag den 31. december på tysk tv ARD kl. 17.25. 

Wien nytårsdag: Årets store nytårskoncert fra Wien er blevet en tradition i mange hjem. Den vises og høres i omkring 90 lande på tværs af religioner. Wienermusikken går ind overalt. Her kan man nyde Musikvereins gyldne sal, som blev bygget af den danske arkitekt Theophilus Hansen og åbnet i 1870, og som har en vidunderlig akustik.  Ved dette årsskifte dirigerer den yngste nogensinde, Gustavo Dudamel.

Man kan i den seneste, omstående artikel læse mere om ham og koncerten, der byder på usædvanligt mange sjældent hørte værker. Der er stadig gemte skatte i Strauss-familiens lange værklister. Artiklen ”Wien er verden til nytår” blev sat tidligt på, midt i juletravlheden, og den er (derfor?) endnu årets mindst læste. Men afsnittet om nytårskoncerten bliver jo først aktuelt nu. Søndag den 1. januar. DR 1 transmitterer fra kl. 12.15 til 13.50, men det er kun den længere anden del. Om aftenen kan man på DR K se og høre hele koncerten fra kl. 22.15. På radioen kan man høre hele koncerten på P 2 fra kl. 11.03. Koncerten kan også ses på svensk tv og på tysk tv ZDF allerede fra kl. 11. ZDF viser i pausen altid en spændende film med tilknytning til Wien og wienermusikken.

Teil 1: Lehár: „Nechledil“-Marsch, Emile Waldteufel: „Les Patineurs“, Johann Strauß (Sohn): „'s gibt nur a Kaiserstadt“, Josef Strauß: „Winterlust“, Johann Strauß (Sohn): „Mephistos Höllenrufe“, „So ängstlich sind wir nicht!“

Teil 2: Suppé Ouvertüre „Pique Dame“, Ziehrer: „Hereinspaziert!“, Nicolai: „Mondaufgang“, Strauß (Sohn): „Pepita-Polka“, „Rotunde-Quadrille“, „Die Extravaganten“, Strauß (Vater): „Indianer-Galopp“,

Josef Strauß: „Die Nasswalderin“, Johann Strauß (Sohn): „Auf zum Tanze!“, „Tausend und eine Nacht“, „Tik-Tak-Polka“.

Venezia nytårsdag aften:  Mens de ovennævnte koncerter transmitteres af to tyske radiosendere, som mange herhjemme kan høre, har færre adgang til en så spændende kanal som Arte, som er med i mange tv-pakker. Arte har den tradition at sende nytårskoncerten fra Venezias vidunderlige operahus La Fenice, ”Ørnen”, som rejser sig af asken. Den oprindelige operabygning er fra 1774, men tre gange har brande lagt huset i aske. Senest var i 1996, da håndværkere, som var bagefter med deres arbejde, satte ild på og mistede kontrollen med den. Teatro La Fenice blev genåbnet i 2003.

Det er kun anden del af den traditionsrige koncert, som sendes. Det er operadelen, hvoraf to numre altid går igen, det berømte fangekor ”Va pensiero” fra Verdis”Nabucco” og den store duet med drikkevisen ”Libiamo ne’ lieti calici” fra første akt af ”La traviata”, den sidste uropført på La Fenice. De to solister er sopranen Rosa Feole og tenoren John Osborn. Dirigenten vil vi komme til at se endnu mere til herhjemme, nemlig Fabio Luisi. Søndag den 1. januar tysk tv ARTE kl. 18.10.

Billede:

Nytårets betydeligste komponistpersonlig: Johann Strauuss den yngre.