af John Christiansen - d. 29. september 2017
En lang fortælling i ord og orkestermusik om jordens evolution, om ursuppen, om livets opståen og udvikling til kulturhovedstad i Aarhus.
Det blev en mærkværdig koncert. Den havde et stort emne, og
det endda om livet på jorden. Men aldrig har jeg været til en koncert med
Aarhus Symfoniorkester i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus med så mange tomme tilhørerpladser.
Aarhus Kulturhovedstad og vel i anden række Aarhus Symfoniorkester havde endda forventet,
at koncerten var så interessant, at den med gentagelse fredag kunne fylde
koncertsalen to aftener i træk. Et helt andet publikum end det symfoniske var
nok også ventet, men ikke fundet. Ja, ikke engang det sædvanlige publikum til
nyere musik var dukket op. Det er ellers betragteligt stort i kulturhovedstaden, hvis enkelte år snart (heldigvis?) rinder ud. Aftenens komponist Niels Marthinsen har faktisk
haft både kunstneriske og publikums-succeser i Aarhus før. Nå, publikum kan man
aldrig regne med nu om dage.
En halv times causeri
som indledning
Koncerten begyndte også usædvanligt med en halv times
causeri af en medlevende fagmand som Ole J. Knudsen om evolution, altså om livets
opståen og udvikling gennem 4,6 milliarder år. Men ak, igen måtte man
konstatere, at den fremragende akustik til musik i Symfonisk Sal stadig
modsvares af en dilettantisk dårlig forstærkning, når salen skal tales op med
ord. Det er sagt før. En head-mikrofon i bevægelse er ikke tilstrækkeligt til
en stor sal. Jeg havde indtryk af, at der var et spændende indhold at lytte
efter, men hørt fra bagerst i salen skete det med stor anstrengelse. En lettere
forvrængning gjorde ørerne så trætte, at de ikke var indstillet til musikken,
da den endelig kom. Det var et mærkeligt fænomen.
Sammen med musikken skulle man koncentrere sig om at
følge med i den prisbelønnede digter Pia Juuls digt eller ord, som nok var lidt
for meget på udebane for hende, altså musikkens udebane. Førstedelen havde
karakter af en opremsning af selve livets udvikling fra éncellede til mere
strukturerede organismer og flercellet liv og primitive dyr, hver periode på flere
milliarder af år, der gik over i kortere(!) perioder på mange millioner af år med
udviklingen af arthroper til orme og igler og videre til fisk, insekter,
amfibiedyr, krybdyr, pattedyr, fugle, dinosaurer og først da for sølle 2,5
millioner år siden den art af aber, som mennesket nedstammer fra. Opremsningen havde naturligvis sine poetiske
pointeringer, men den har ikke været nem at sætte i musik.
En imponerende
værkrække
Anden del handler om mennesket, og her er både ord og musik
stærkere at gå til. Her zoomes der også ind på os selv som væsener, og vi er jo
de mest spændende. Vi er der jo stadig. Her kom der mere spænding ind i Niels
Marthinsens musik. Man kan opfatte den som en musikalsk ursuppe, som bobler
evigt, mens den fører sit eget evolutionære liv i en masse forskellige rytmiske
figurer. Men helheden var skuffende for mig.
Men der er imponerende, at Marthinsen til Kulturhovedstad Aarhus har komponeret endnu tre helaftens
værker om astrofysik og evolutonsbiologi, nemlig en opera om Darwin opført af
Aarhus Sommeropera, en korsymfoni om universets begyndelse og slutning med tekst
af Ursula Andkjær Olsen til vokalensemblet GAIA og Århus Sinfonietta og en form for teaterkoncert om solsystemet og
liv på andre planeter til Aarhus Jazz Orkester. Jeg har desværre ikke kunnet følge
dette program.
Så skal det tilføjes, at Niels Marthinsen i 1918 får premiere
om en opera om Anders Fogh Rasmussen og Danmarks krigsindsats i Afghanistan! Denne
oplysning fik man i et gratis program fyldt af et dækkende læsestof.
Store præstationer
Koret Gaia er nævnt, og det leverede en fin sikker indsats. Aarhus
er en stor korby. Dirigent for det hele var dets faste dirigent Søren K.
Hansen, der stod for en på alle måder overbevisende præstation med
Aarhus Symfoniorkester og havde fortjent et anderledes stort publikum. Det havde
sopranen Trine Bastruo Møller sandelig også. Hun har hidtil betegnet sig som mezzo
sopran, men her overbeviste hun over en bredere stemme med fylde i alle højder.
Sopran og mezzosopran. Partiet er nærmest uendeligt stort og meget vanskeligt,
så det var en fantastisk præstation, som hun ydede.
Foto: Sopranen og
mezzosopranen Trine Bastrup Møller. © Patricio Soto