Aalborg står i Richard Wagners tegn. For tredje gang afholdes den internationale Lauritz Melchior sangkonkurrence. Først var de 100, som ville være med. Så var de 16, som fik lov at synge. Onsdag afholdtes semifinalen, og til den var de 8 tilbage, og det er den, som vi skriver om her. Her blev de 4 valgt til finalen lørdag aften i Musikkens Hus i Aalborg, og den tegner altså godt. Danmarks Radio sendte semifinalen og sender naturligvis finalen lørdag, men Wagner lyder nu bedst in natura, i dette tilfælde Musikkens Hus, så nordjyder har en fordel. Udnyt den.

Aalborg Symfoniorkester og den østrigske dirigent Friedemann Layer indledte semifinalen med ouverturen til ”Den flyvende hollænder” med frisk skumsprøjt og friskhed, så man straks var klar over, at orkestersiden var i bedste orden. Man fik det første indtryk af et højt og spændende niveau med den canadiske sopran Sarah Marie Kramer i Elsas drøm om ”Lohengrin” og Sentas ballade fra ”Hollænderen” begge sunget med en klar og åben klang, der dog også åbnede for toner, der gik til kanten af fuld styring. Men forfriskende. Så kom Lohengrin og Siegmund i skikkelse af den svenske tenor Anders Håkansson med en god fornemmelse for, at Lohengrin ikke blot er forte, men også lyrisk, og dertil en god fornemmelse for teksttydelighed.

Med den danske mezzosopran Ingeborg Børch kom der mere modenhed og mere nuanceret udtryk ind i billedet i to karakterfulde roller fra ”Nibelungens Ring”, en norne og Fricka. Den svenske sopran Cornelia Beskow, der debuterede i København for fem år siden, viste tilmed en god dramatisk erfaring og forståelse som Senta og Sieglinde og sluttede første afdeling meget stærkt af. To stærke damer, som nåede ind til Wagner.

Koreanske Wagner-sangere vinder frem, særdeleshed mænd og selv i Bayreuth. Den gode baryton Insu Hwang, som her sang Hollænderen, er en af dem, som vi vil komme til at høre mere til. En anden fortræffelig koreaner var mezzoen Kim. Aftenens tenorvinder var amerikaneren Cameron Schutza, som ret ubesværet og indlevet sang Tannhäusers fortælling om sin rejse til paven i Rom. Sidste sangerinde var den finske Emrika Salonen som Sieglinde og Brünnhilde, igen en sopran, som forstod at tegne figurer.

Mens dommerne voterede, spillede Aalborg Symfoniorkester under Friedemann Layer Siegfrieds sørgemarch fra ”Götterdämmerung” og til slut ”Valkyrieridtet”- kvaliteten var en stor international Wagner-konkurrence værdigt.

De fire, der gik videre til finalen på lørdag, var sopranen Cornelia Beskow, barytonen Iusu Hwang, mezzoen Kim og tenoren Cameron Schutza. Det er der ikke noget at sige til. Måske dog valgt med et lille hensyn til, at det er fire forskellige stemmetyper.  

Ungdommens pris valgt af gymnasieelever gik til Cornelia Beskow. Et godt valg.  

Trump som hertugen i ”Rigoletto”

Det måtte komme, den amerikanske præsident Donald Trump som operafigur. Sikkert er det for længst sket et eller andet sted, men det er alvor i den østrigske by Linz, som har et spændende musikteater efter omtaler gennem mange år at dømme.

I Linz har man netop haft premiere på Verdis ”Rigoletto”. Så kan man spørge, hvorfor netop ”Rigoletto” frister til mere eller mindre meningsløse eksperimenter? For nogle år siden i Italien (Rom?) blev ”Rigoletto” sat på scenen med alle personer som aber. Så slemt er det næppe nu i Linz, men Andreas Baesles iscenesættelse giver hertugen, som hos Verdi dog er et pigeglad og utroværdigt levemenneske, mere end antydninger af at være Donald Trump. Og det sælges operaen også på.

Det har naturligvis ikke været den rene succes. Naturligvis var der publikumsprotester. Et par anmeldelser, som jeg har læst, noterer, at det blev et påfund uden mening. Et påfund, som intet fortalte om Verdis opera og ikke engang noget om den amerikanske præsident. Men rubrikken/overskriften i den østrigske netavis nachrichten.at skal citeres: ”Ikke engang som scenefigur kan Trump bruges”. Her skal historien med for at vise, hvor tumpede operaopsætninger kan være selv i operalandet Østrig. Men der er dejligt i Linz, hvor man nok ellers også kan gå roligt i Operaen.

Sådan undgår man forstyrrelser fra kunstnere  

Hamburg i Nord, München i syd. Hvem er Berlins farligste konkurrent som Tysklands kulturby nummer to? Eller måske endda nummer et? I Hamburg har man nu fået den på mange måder enestående Elbphilharmonie, og så føler man sig ovenpå til at gøre lidt grin med München, hvor man i årtier har talt om at få en ny koncertsal, men foreløbig kun er kommet til at udskrive en konkurrence derom. Det er Joachim Mische i Hamburger Abendblatt, der giver sin mening til kende under overskriften: Münchens Elbphilharmonie: Künstler? Stören doch nur.

Men nu skal det være. Elbphilharmonie skal være et forbillede trods overskridelsen af både byggetiden og omkostningerne i Hamburg, som politikerne i syd tidligere har brugt som en advarsel.  München vil bygge et grandiøst koncerthus. Forleden skulle en jury på 12 medlemmer tage stilling til de indleverede forslag. Juryen består langt overvejende af politikere med Bayerns ministerpræsident Horst Seehofer som formand. Joachim Mische skriver hånligt fra Hamburg:

”For at så megen koncentreret sagkundskab kunne skalte og valte havde man givet afkald på at tage lyslevende musik-professionelle med i juryen. Sådanne kunstnere kan jo være ubehageligt enerverende med deres ønsker. Lige bortset fra at man havde tilladt to på reservebænken, blev det berettet, barytonen Christian Gerhaber og dirigenten Mariss Jansons.

Gerhaber har med velfunderede krav til konceptet ved Isar (floden gennem München) ikke kun skabt sig venner, Jansons har i mange år gået voldsomt ind for det bedst mulige hjem for sit Bayerische Rundfunk Sinfonieorchester. Hvor godt at man havde indrette terminen for juryens behandling efter Seehofers kalender, som fuldstændig tilfældigt landede på dagen, da Gerhaber havde nok at gøre med en ”Figaro”-premiere på den lokale Staatsoper, og Jansons var i Amsterdam for at dirigere sit gamle orkester, Concertgebouworchester.

Som der står i Hamburger Abendblatts rubrik: ”Kunstnere? De forstyrrer dog kun!

 Billede: Sopranen Cornelia Besekow vandt foreløbig ungdommens pris i Wagner-konkurrencen i Aalborg

Salborg