James Levne endelig fyret

Nu har Metropolitan Operaens ledelse tænkt sig om og endelig fyret James Levine, den mangeårige chefdirigent for tvungne forhold til unge mænd, der brændte for at blive dirigenter. Samtidig renser operaens ledelse sig selv og erklærer, at ingen vidste det. på operaen. Måske gælder det den nuværende ledelse, men det kan ikke gælde alle ledelser gennem Levines mange år. Hvordan kan en udenlandsk anmelder som undertegnede have talt med mange forskellige musikfolk, for hvem denne mørke side var mere end rygter, uden at The Met kendte til det og burde have undersøgt det nærmere?   Men følgerne for de unge mænd synes alvorligere, end nogen har ment. Folk, der kunstnerisk har samarbejdet med Levine, understreger,hvor fremragende en dirigent og tiltalende menneske han ellers var.    

Stjålen violin afleveret tilbage

Det kan tilsyneladende betale sig at fortælle, hvor meget et stjålent instrument er værd, hvis det altså er mange penge værd. Den franske cellist Ophelie Gaillard fik frastjålet sin cello, da hun blev truet med en kniv på gaden i Pantin i udkanten af Paris nær sin bolig. Det var ikke en almindelig cello, men et fornemt instrument fra 1737 bygget af italieneren Francesco Goggriler til en værdi af 1,3 millioner euro eller i underkanten af 10 millioner kroner. Celloen var udlånt til hende af en bank.

Den blev stjålet en torsdag, og fredag efterlyste hun den på facebook med billede af violinen og skrev også her direkte til tyven. Det blev ikke fortiet, at det var en dyr cello, et instrument, ”som man ikke kan sælge hos nogen hæler nede om hjørnet”. Lørdag fik hun et anonymt opkald, at hun kunne finde celloen i en bil parkeret i nærheden af hendes hjem. Og der lå den uskadt på bagsædet.

Ophelie Gaillard blev i øvrigt i 2003 udnævnt til bedste klassiske talent i Frankrig med prisen Victoires de la musique, fortæller Salzburger Nachrichten. Forleden havde Aarhus Symfoniorkester besøg af en anden fransk-belgisk cellist, Camilla Thomson, som i 2014 modtog den samme pris, Victoires de la musique.

Salzburg vil ikke være kulturhovedstad

Det er lidt usædvanligt, men det er også ret naturligt, at Salzburg ikke vil være Østrigs kandidat til at være europæisk kulturhovedstad i 2024, selvom byen står for tur, skriver den fortrinlige kulturavis Salzburger Nachrichten også. Ingen dansk avis bringer tilnærmelsesvis så meget seriøst kulturstof. Byen er i forvejen en naturlig kulturhovedstad på musikkens og teatrets områder med fire store festivaler hvert år, den første omkring Mozarts fødselsdag i januar, så til påske og til pinse og endelig den godt fem uger lange sommerfestival, som regnes for verdens førende, og som intet besvær har med at trække tilskuere til den smukke by.

Forleden skulle byrådet tage stilling til det at være kulturhovedstad, når det igen bliver Østrigs tur. For alle politikere undtagen de grønne, som i Salzburg er en borgerliste, var det ikke et emne, som man overhovedet behøvede at beskæftige sig med. Hvorfor bruge tid, energi og penge på at gøre mere ud af kulturen? Man kan med god samvittighed sige, at man har nok af den. Sidste sommer blev der solgt godt 220.000 festspilbilletter til 225 arrangementer på de fem uger.

Salzburg med sine 150.00 indbyggere – midt imellem størrelsen på Odense og Aalborg - har et problem i forvejen med sine voksende mange gæster. Det var da også et større problem på byrådsmødet, hvad man skulle gøre ved de årligt omkring 50.000 rejsebusser med i alt mere end 9 millioner turister, der kommer til byen på éndagsture. Man diskuterede et online system, så busserne kunne bestille parkeringsplads på forhånd. Fortrinsvis ude i Nonntal, hvor der allerede er godt med toiletter. 

Nyt om Malko-vinderen Payare, som kommer til Aalborg

Husker De dirigenten Rafael Payare, som vandt Malko-konkurrencen 2013 med DR Symfoniorkestret? Han har siden været på flere besøg herhjemme, senest i november i Aalborg, som han vender tilbage til torsdag den 19. april, da han dirigerer Mahlers Rückert-Lieder med en af de førende tyske sopraner Dorothea Rössmann og med Bruckners anden symfoni. I november dirigerede han Bruckners første symfoni, og da talte man i Aalborg Symfoniorkester om ”at have indledt et samarbejde”. Går det ud på, at han i løbet af de næste fire sæsoner skal opføre alle Bruckners ni symfonier, ville det være strålende, en programtilrettelæggelse med idé.

Rafael Payare er et af de nærmest utrolige positive resultater af Venezuelas uddannelsesystem ”El Sistema”, som også har fostret den populære dirigentkollega Gustavo Dudamel, som Payare har spillet horn under i det fremragende venezuelanske ungdomsorkester. Payare er en endnu mere speciel dirigenttype, som er på hastig opmarch i musikverdenen. Han har dirigeret Mahler to gange i Aarhus. Første gang var jeg henrykt over hans måde at få dobelbundetheden i den fjerde symfoni frem. Anden gang var det et fantastisk drama, men der var samtidig kommet lidt af Dudamels overfladespil med.

Men Payare er godt på vej mod toppen. Han har for eksempel allerede dirigeret Wiener Philharmoniker og Chicago Symphony Orchestra. Det nye er, at han nu har skrevet kontrakt om foreløbig fire år som chefdirigent for San Diego Symphony. Det er det ældste symfoniorkester i Californien med 82 faste musikere med årligt godt 250.000 koncertgæster og et stort arbejde med 65.000 skoleelever. Vi kender det ikke, men det har et godt navn i Amerika. Payare lever i øvrigt sammen med sin kone, den også herhjemme kendte verdenscellist Alisa Weilerstein, og deres datter i Berlin. Men reserver 19. april til koncerten i Musikkens Hus i Aalborg.  

Samme pragtkulisse til alle operaer

Er opera bedst, når der spilles fuldt teater med alle instruktørens påhit, eller når musikken får første prioritet og sangerne blot antyder, hvad der sker? Den ungarske dirigent Ivan Fischer, som virker i Berlin og   Budapest, er en af dem, som vil gøre oprør mod de mange alt for ”moderne” operainstruktører, som overlæsser scenen både reelt og idémæssigt, Fischer fik sin første inspiration til at ville gøre det anderledes, da han for en del år siden var operachef på Kent Opera i England. Jerntæppet ville en aften ikke gå op, og sangerne måtte agere i kostumer på den lille plads foran tæppet ”Denne ”La traviata” var et under”, fortæller Fischer nu i Berliner Morgenpost.

Ivan Fischer er betaget af Andrea Palladios Teatro Olimpico færdigbygget 1585 i den norditalienske by Vicenza, Hvad vi er mange, som er. Den dybe scene har form som en kurve lig en fladtrykt cirkel, kort sagt en ellipse-formet scene. Man skuer i den gamle fastbyggede operakulisse forskellige gadebilleder, som ved optisk bedrag virker med nærmest uendelige perspektiver, men man kan kun spille på forscenen. Det er et pragtfuldt skue.

Her vil Ivan Fischer opføre operaer med behersket personføring under indflydelse af den faste scenes mange inspirerende muligheder til at være en medspiller. Foran den får sangerne den nærhed, som er nødvendig til sanger og dirigent. Strukturerne i det enestående teater skal inspirere iscenesættelsen. Helt nye muligheder for lyssætninger er under udarbejdning. Premiereforestillingen bliver 12. oktober i Vicenza med Verdis ”Falstaff” og Fischer både som dirigent og instruktør, dog sammen med en kollegainstruktør Marco Gardini. Efter Vicenza vil Ivan Fischer gæstespille andre steder med opera i iscenesættelser inspireret af det gamle teater.  

Penderecki får ikke sin opera færdig

Den 84-årige polske komponist Krysztof Penderecki har måttet meddele Wiens Statsopera, at han ikke kan færdiggøre sin opera ”Phädra” inden den planlagte uropførelse i næste sæson på grund af ”hæmmende omstændigheder”. Det er hans måde at sige på, at han har overvurderet sin alders kræfter. Han har selv skrevet teksten på basis af Racines drama, og han har færdige skitser over musikken og arbejder hver dag med at færdiggøre kompositionen. Stilistisk ligger hans nye opera nær hans første opera ”Djævlene fra Loudon”, fortæller han. I stedet spiller Wiens Statsopera Manfred Trojahns ”Orest”, der blev uropført i Amsterdam i 2022.

Musikfestival lige syd for grænsen

Programmet for den store musikfestival i Schleswig-Holstein er med omkring 200 koncerter i de to sommermåneder fra 29. juni til 26. august lige så stort som altid, og det tager tid at finde rundt i det på nettet. Det kunne godt være præsenteret, så det havde været hurtigere at finde der. Der er musikalske godbidder at rejse efter, men niveauet er meget blandet. Man må tage højde for, at man hører en del musikere, som vi ikke kender, men som godt kan vise sig at være fremtidens store. Der var engang, da kunstnere som Bernstein og Celibidache opholdt sig uger i Slesvig-Holsten. Festivalen er mere hverdagsagtig nu, men altså også med gode hverdage at opdage med stor musik, men også natur og seværdigheder, som der er mere og flere af, end de fleste af os tror.  

På et eller andet tidspunkt sker der noget overalt i landsdelen. Danmark inddrages med to koncerter på Sønderborg slot, den 18. august med Trio Claire Noir og den 24. august en tysk slagtøjsgruppe. Den første af de to koncerter meddeles allerede udsolgt. Det er der en del, som er, men det er langt fra altid de største. Til afslutningskoncerten med de dyreste kunstnere, Anna Netrebko og hendes glimrende tenorhusbond Yusif Eyvazof den 26. august i Lübeck er der stadig billetter, vel netop fordi de er dyre, fra 228 og ned til 98 euro. Ellers er prisniveauet mere normalt.  

Sommerens koncerter har to gennemgående navne, komponisten Schumann og klarinettisten Sabine Meyer, som holder masterclass, spiller solo og flere gange med et kammerensemble. Bo Skovhus synger netop sange af Schumann sammen med pianisten Stefan Vladar 9. august. Den sidste er også en god dirigent og han leder festivalorkestret dagen før. I år synes Christoph Eschenbach at være dets chefdirigent. Paavo Järvi dirigerer Schumann-symfonier i Lübeck, Kiel og Rendsburg den 31. juli og de to første dage i august. Antonio Papano gæstedirigerer Sächsische Staatskapelle fra Dresden i Lübeck den 13. juli, pianisten Andras Schiff spiller på Schloss Kiel den 16., Jonas Kaufmann synger opera i Neumünster den 17., Villazon gør det den 20. i Kiel (det er en af de koncerter, som er udsolgt), og pianisten Gregori Sokolov spiller den 22. også å Kiel Schlossi , alt sammen i juli måned. Jo, navne er der også.

Billede: Teatro Olympico i Vicenza.