”Tung-Chief Chuang vandt den prestigefyldte Malko-konkurrence – og dermed chancen for at optræde i Aarhus”.  Sådan stod at læse i Aarhus Symfoniorkesters sæsonprogram, og man spekulerer på, om det mon skulle være alle unge dirigenters store drøm at få lov at dirigere i Aarhus. Næppe, men nu skal man ikke grine, for selv om orkestret ikke mestrer det antal musikere, som oftest skal til, og det er noget, som Aarhus bystyre er ligeglad med, så evner musikerne at leve op til gæstende dirigenters store krav. Men hvad fik Tung-Chief Chuang ud af sin aften?

Han fravalgte suppe, steg og dessert, den klassiske koncertmenu, altså ouverture, solokoncert og symfoni.  Eller skyldtes det, at Aarhus Symfoniorkester sparede i denne uge og holdt programmet nede på en mindre wienerklassisk, men samtidig tidligt romantisk symfoni fulgt af en større dramatisk romantisk symfoni, Schuberts femte komponeret af en teenager og Tjaikovskijs fjerde.  Altså kun en halv time og så pause. Og det med fuldt hus i salen. Førstesatsen i Schubert synes at love, ja kalde på, at nu skal vi have det godt, og når fjerdesatsen, som kan minde om Haydn, men stadig er Schubert, er færdig, så skal vi fortsat have det godt. Det er Schuberts mest positive symfoni med den mest solbeskinnede førstesats. Men der er mere i den, end vi fik. Den var ikke Chuangs stærke side. Pænt afleveret, men noget mekanisk. For ensidigt.  

Tjaikovskijs gennembrudssymfoni var den fjerde i f-mol. Man har i eftertiden gjort meget ud af, at Tjaikovskij betegnede den som ”vor symfoni” i et brev til fru Nadesja von Meck, som beundrede hans musik, men aldrig ville møde ham. Hun havde penge nok til at støtte Tjaikovskij økonomisk, og det kan vi andre være hende taknemmelig for. Den fjerde symfoni står sammen med de med den femte og den sjette stærkest af Tjaikovskijs syv symfonier, foruden de nummererede seks er der den lidt anderledes ”Manfred-symfoni”.

Men hvad er så årsagen til, at Tjaikovskij i dag spilles påfaldende lidt overalt i forhold til min ungdomstid?  Det er jo musik med både drama og smerte indbygget. Man kan lytte efter, at symfonien også er blevet kaldt ”skæbnen”. Den homoseksuelle Tjaikovskij følte sig plaget af skæbnen, også fordi hans seksualitet dengang gjorde det meget vanskeligere for hans musiks udbredelse. Han havde giftet sig med en ung pige, men det blev en kortvarig katastrofe. Noget af det skulle derefter ud i den fjerde symfoni. Og meget af det kom også ud i fremførelsen i Aarhus.

I programhæftet blev det fortalt, at det er en af Tung-Chieh Chuangs yndlingssymfonier: ”For mig er det at spille hans musik ligesom at sidde ved siden ham under et besøg hos psykologen. En enestående 45-minutters terapi-session, hvor Tjaikovskij fortæller hele sandheden. Noget af den rørende, andre dele deprimerende, opløftende og drømmende”.  Han siger også: ”Den fjerde symfoni bliver ofte gjort for éndimensionel – enten voldsomt råb eller drømmende vals. For mig er Tjaikovskijs følelser mere sofistikerede og flertydige, og derfor er udfordringen for mig at finde den yndefulde dans i tragedien og den skjulte krise i valsen”.

Den udfordring vandt Chuang og orkestret. Det var en opførelse med stærke kontraster i tempi, i styrkegrader og i følelsesvældet. Man blev revet med, også hvor man måske kunne føle, at det var for anderledes. Man måtte hele tiden diskutere med sig selv om det, som man hørte. Men man levede også med. Tredje satsen med strygerkorpsets knipsen på strengene var nu en hemmelighedsfuld bølgegang i klingende mørke, som blev fulgt af et voldsomt lysende orkesterbrag og et udfordrende flot kraftspil af orkestret. En sådan kontrast hører man sjældent. Den river op i ens indre. Orkesterspillet blev decideret flot og effektfuldt, og Chuang kunne med god grund lade blæserne få enkelthyldester, inden det blev strygernes tur.   

Den jyske Opera får en musikchef

Den jyske Opera udsendte for kort tid siden en pressemeddelelse, at Tecwyn Evans fra New Zeeland er udnævnt til musikchef for operaen, men det skal man ikke få galt i halsen, for det tilføjes, at han refererer direkte til operachef Philipp Kochheim. Det fremgik allerede af det flotte sæsonprogram, som udsendtes for flere måneder siden, men da stod det så beskedent, at ingen presse tilsyneladende har opdaget det. Men det er nok værd at notere sig, for det er en helt ny stilling.

Evans vil i de kommende sæsoner dirigere en række koncerter foruden enkelte operaopsætninger, og han vil få ansvaret for de 24 professionelle sangere i Den jyske Opera kor. Det og dets instruktører gennem årene skal lige komplimenteres for en høj standard nået uden en musikchef. Den jyske Opera har haft noget så sjældent i Peter Pade som en god Studienleiter (det må være med stort S, for det er da tysk). Evans skal også være kontaktmand til de fem landsdelsorkestre, som Den jyske Opera skiftevis benytter. Det skulle alt i alt også betyde et lidt friere åndedrag til den relativt lille administration, som klarer Den jyske Opera.

”Evans kan ikke kun tage hånd om udviklingen af Den jyske Operas Kor, men er også en vidunderlig dirigent, en stor stemmeekspert, og som en sjældenhed mestrer han den balance mellem orkestergraven og sangerne, som er så vigtig for opera som kunstform”, udtaler operachef Philipp Kochheim. Evans har på Den jyske Opera allerede dirigeret Puccinis ”Madame Butterfly” 2016 og 70 års jubilæumsforestillingen året efter og har netop afsluttet landsturneen med ”La traviata”, og faktisk det hele med succes.

Koret giver dets Brus og Bobler koncert fra 21. April og i Aarhus 5 og 6 maj 2018.

Vi er i Aarhus, og påsken nærmer sig stærkt. I Aarhus Domkirke opfører Aarhus Bach-Selskab under Carsten Seyer-Hansens ledelse Bachs ”Matthæus Passion” med en række gode sangere den 27. marts kl. 19.30.

Billede: Tung Chieh Chuang