Det var en ægte ”god, gammeldags koncert”, måske lidt for gammeldags, men alligevel. Det er altid en god optakt til en symfonikoncert at høre Brahms’ ”Variationer over et tema af Haydn”, og det var det absolut også med Marc Soustrot og Aarhus Symfoniorkester, som spillede dem med en ro og en varme og alligevel liv, helt igennem en både slank og veloplagt gengivelse. Spillet var decideret kammermusikalsk, forstået sådan, at man kunne høre, hvor fint musikerne lyttede til hinanden styret af Soustrot.  Sådan kom der er masse finesser hos Brahms godt frem.

Men hvorfor ikke kalde stykket for ”Variationer over St.Antoni-koralen”, som det er mere almindeligt nu? Allerede i begyndelsen af 1900-tallet fandt man nemlig ud af, at Haydn ikke er komponist til det blæser- divertimento, hvori den citerede langsomme andensats var, som Brahms skrev sine variationer over i 1873. Man har mere hældt til, at det var Ignaz Pleyel, som var komponisten, men det ved man heller ikke. Man ved endda ikke, om komponisten af divertimentoet selv havde komponeret melodien eller han havde hørt den. Man ved ingenting. Men Brahms gjorde St.Antoni temaet berømt. Den oprindelige udgave var for et lille kammerorkester, men også Aarhus Symfoniorkester gjorde klart, at versionen med de mange fine orkestervariationer er den rigeste. Og i dette tilfælde blev Brahms’ variationer en god reklame for den Brahms-festival, som indleder næste sæson fra 11. til 22. september, tre kammerkoncerter og tre symfonikoncerter med alle fire symfonier, den anden klaverkoncert med Rudolf Buchbinder og violinkoncerten med Baiba Skride.

Griegs klaverkoncert med rytmisk fantasi

For en generation og to tilbage var Griegs klaverkoncert mere populær herhjemme end nu. Så også koncertens andet værk kunne høres med en vis nostalgi. Det klassiske musikpublikum hører som bekendt blandt de ældre. Ikke et dårligt ord om det. Klassisk musik kræver tid og ro, og det får mange først, når børnene og arbejdet er væk. Griegs a-mol klaverkoncert er jo også dansk inspireret. Grieg komponerede den i sommermåneder i 1868 i det i hvert fald dengang idylliske Søllerød nord for København, hvor han og fru Nina tilbragte sommeren af helbredsgrunde, og koncerten betød hans internationale gennembrud i popularitet og hans danske svigermors anerkendelse – hvad der så var vigtigst for ham? Man hans tanker var i hjemmet i Bergen mellem bjerge og folkedansere. Sådan lyder hans musik.

Pianisten var ny for mig, den 38-årige russer Yevgeny Sudbin, der som 10-årig emigrerede til Berlin med sine forældre, og nu bor i England. Man mærkede nok russeren i ham, for der var saft og kraft og præcision i hans anslag, men der var mere end det, for der var en herlig fantasi i hans klangbehandling. Samarbejdet med Soustrot gjorde også sit til, at det blev en stor fremførelse, måske lidt paradoksalt sagt så stor, at det ikke kunne skjules, at Griegs koncert er et stykke fra toppen af romantiske koncerter. Ekstranummeret? Ingen kendte det undtagen Sudbin. Han kunne godt have åbnet munden.

I 1850 blev Schumann inviteret som chefdirigent til Düsseldorf, og her blussede hans kærlighed til Rhinen og landskabet omkring floden op.  Hans tredje og sidste symfoni kaldes endda for ”Den rhinske”, men navnet er ikke Schumanns eget, men senere salgssnak. (Den fjerde symfoni var skrevet før den tredje). Men det er rigtig, at landskabet omkring floden og selve Rhinen inspirerede ham, gjorde ham glad, og det kunne høres ikke mindst i ydersatserne i denne relativt meget positive symfoni. Her mærkes intet til den sindssyge, som snart skulle bryde ud.

Det overraskede mig lidt, at fremførelsen af Schumann ikke stod mål med den af Brahms, for nok var den også godt gennemarbejdet, men det tysk brusende og bragende virkede lidt for voldsom. Schumanns sats er nu heller ikke så fin som Brahms’. Fjerdesatsen var et højdepunkt med basunernes flotte begejstring i skildringen af den prægtige domkirke i Köln. Opførelsen var absolut ikke dårlig, men Aarhus Symfoniorkester er med Marc Soustrot kommet op på et så højt niveau, at man forventer mere end nogensinde før. Men Brahms indfriede alle forventninger. Koncerten gentages fredag klokken 19.30, og det er som sagt en ægte god gammeldags koncert. Det mærkedes også på den store tilstrømning af publikum torsdag.

Billede: Den spændende pianist Jevgeny Sudbin (Fotograf: Clive Barda)