Det blev en festkoncert, da Randers fejrede sit orkester, Randers Kammerorkester, og sin dirigent, David Riddell, for 25 års samarbejde. Det sker sjældent, men det er nu sket i Randers to gange. Lavard Friisholm ledede orkestret fra starten i 1950 helt til 1982. Han blev fulgt af Jesper Grove Jørgensen, som ikke nåede et rundt tal. Men nu har David Ridell klaret de 25 år, og det er bemærkelsesværdigt i den branche, at den samme dirigent i spidsen for det samme orkester har kunnet holde dampen oppe i så mange år uden metaltræthed. Koncerten viste det. Den også meget private tale af Randers’ borgmester Torben Hansen lod den udenbys gæst forstå, at så positivt vil det også gå fremover. Vi fik at vide, at det dengang ikke var en stilling, som Ridell søgte. Musikerne havde spillet under ham til Aarhus Sommeropera, og nu var det dem, der søgte ham.

Det blev aftenen igennem også og altid med et lille smil fremhævet, at David Riddell var skotte. Det blev nærmest et kodeord for, at det var gået så godt i Randers. Det har været væsentlig, at David Riddell forstår at klare mere end musikkens problemer, også den betrængte økonomis. Han kan noget med tal, og det er kommet orkestret til gode under ham som administrativ leder. Det er også noget politikere forstår.  Formanden for Philharmonisk Selskab, som orkestret hører under, fortalte muntert, at man havde måttet rive armen om på David Riddell, for at han ville lade sig fejre og hylde, men han ville naturligvis gerne dirigere jubilæumskoncerten. Nu fyldte publikum salen på Værkets koncertsal, og stemningen, der voksede til begejstring, var stor. Anede man ikke også stoltheden? Og man forstod den. 

Afbud og glædeligt møde

To danske sangsolister allerede godt på vej internationalt var nogle af Riddels første solister for 25 år siden. Nu skulle de komme igen og lade historien fortsætte. Men Bo Skovhus måtte melde afbud. Det har jeg ellers sjældent hørt ham gøre. Men dansk opera er rig på gode sangtalenter. Barytonen Thomas Storm sprang til. Han fik for fem år siden Reumerts talentpris for sin Guglielmo i Mozarts ”Cosi van tutte” på Aarhus Sommeropera under David Riddell og Randers Kammeropera. Sådan kom historien alligevel til at hænge sammen. Men det må vente lidt, for koncerten begyndte med en klassisk symfoni, som vi tager først. 

David Riddell havde valgt Beethovens anden symfoni, måske den mindst spillede af Beethovens ni, men hvorfor egentlig det? Den har ungdommens begejstrede styrke i D-dur, og den peger alligevel frem mod de symfonier, som skulle komme. Det kunne man sagtens høre i Randers. Orkestret var stort nok til at fylde salen med klang, ja, man kunne endda ind imellem have ønsket sig flere piano-steder. Men den har også en undertone af noget mere alvorligt, for den er skrevet på næsten samme tid, som Beethoven opdagede, at han var ved at blive døv. Det førte til selvmordstanker, men i denne overvejende livsbekræftende symfoni ville Beethoven vise noget andet, og det fik Riddell og orkestret frem.

Fornem Mozart

Anden del var sangens. Thomas Storm lagde ud med grevens arie fra Mozarts ”Figaros bryllup”, da denne netop har opdaget, at der måske blevet drevet gæk med ham. Man følte med ham. Og Storm fortsatte som Don Juan med næsten at forføre den små Zerlina i ”Don Giovanni”. Vi elsker alle denne duet ”Là ci darem la mano” (Ræk mig din hånd, min kære). Her kom Henriette Bonde-Hansen til, og vi elskede den endnu mere. Hun sang i endnu et parti fra ”Don Giovanni”, Donna Anna, i den mere komplicerede arie ”Non mir dir”, hvor hun fortæller sin kæreste Don Ottavio, at nok elsker hun ham, men hun skal have tid efter nattens begivenheder, mordet på hendes far kommandanten og - nok mest - Don Juans forsøg på at voldtage hende. Vi ved jo ikke, om det lykkedes eller ej? Det ville Mozart ikke fortælle os, men han antyder, at det gjorde. Det var en fin lille Mozart-afdeling, også fra Riddels og orkestrets side.

Forførende operette

Jeg havde glædet mig til en afdeling operette-musik, som nu synes at blive en overset genre. Der var et par scener fra et af de værker, som fortæller mere seriøst om det vanskelige forhold mellem de to køn, Lehars ”Greven af Luxemburg”, som klart viste, at den gode operette har noget meget menneskeligt at fortælle. Her var Henriette Bonde-Hansen forrygende.

Hele operetteafdelingen, som efter Eisensteins forsøg i Strauss’ ”Flagermusen” på at forføre sin kone med et lommeur i den tro, at hun er en anden, sluttede med valsen ”Lippen schweigen” fra Lehars ”Den glade enke”. Da var vi alle i Wien. Det var takket være såvel sangerne som David Riddell, som forstår at finde den gyldne mellemvej i operettemusikken, hverken for banal eller for intetsigende. Et par solo-mellemspil af den unge koncertmester(inde) Clara Richter-Bæk var en nydelse. Jo, det var en fest.

En operasucces gentages i Aarhus   

Randers Kammerorkester og David Riddell var i slutningen af juni for tredje gang gæst på Sankt Magnus-festivalen på Orkney-øerne i Skotland, og det endda sammen med BBC Radio Orchestra som det ene af to ensembler med flere koncerter fordelt over festivalen. Specielt var, at man i år opførte Telemanns barok-opera ”Pimpinone” med engelsk tekst både i sangen og på Ivar Gjørups tegneserie-bagtæppe. Forestillingen blev en succes, som den var det, da den havde premiere på Aarhus Sommeropera i Helsingør Theater i Den gamle By i Aarhus i 2015.

Den gode nyhed er, at ”Pimpinone” nu også genoptages på Aarhus Sommeropera. Man spiller her igen onsdag den 29. august og fredag den 31. samt den 4., 5., og 7. september. Alt eller måske næsten alt er ved det gode gamle igen. Det er den kendte historie om den gamle mand og den unge kone. Hun synges igen af sopranen Berit Barfred Jensen og han af barytonen Jesper Mikkelsen. Begge er de jublende morsomme. Ved uropførelsen i 1725 i Hamburg stod de to splittet fra hinanden til slut, men i Aarhus står de sammen.

Den rene moro er det ikke. Der er alvor med i spillet. Stykkets morale er i Aarhus også blevet drejet lidt til: ”Med tålmod, tid og fornuft, forsødes, fornøjes, bekriges, besejres al kærlighedens tordenluft. Hvad man ej tvinge kan, det skal man bære. Fordømmende skal man desuden være. Men intet skal man med vold og magt begære, så vil man dog til slut få alt foræret”

Telemanns opera er udvidet med anden mere seriøs Telemann-musik. Helheden virker godt, mindes jeg. Det gør den også scenisk. Jan Maagaards elegante iscenesættelse er en oplevelse i sig selv. Ivar Gjørups tegneserie-dekoration også.

Billede: Davis Riddells jubilæumskoncert. Han dirigerer også genoptagelsen af Telemanns ”Pimpinone” på Aarhus Sommeropera.

LÆS OGSÅ artiklen SALZBURG FIK SIN SENSATON.om to spændende premierer på festspillene. Den læses i mindre grad end mange andre artilkler, som jeg selv finder mindre interessante end denne. Her fortælles blandt andet om en verdensstjernes gennembrud og om hvilket arbejde der ligger bag.