RETTET VERSION: Jeg ved, at man ikke i overskriften skal gøre opmærksom på, at nu gælder det Wagner. Det tiltrækker nok Wagner-begejstrede, men der findes også utroligt mange, der hurtigt klapper i med et ”uha da”. Det kan jeg naturligvis ikke forstå. Men jeg kan godt forstå, at datoen den 25. juli ikke siger de fleste læsere noget. For mig har den været spændende fra den 25. juli 1951, da Wagner-festspillene i Bayreuth genåbnede efter Anden verdenskrig. Da var jeg en 16-årig dreng, som lyttede med ørerne langt inde i den gamle dampradio til en eller anden tysk sender. Siden 1951 har de årlige festspil i Bayreuth i det nordlige Bayern haft sæsonpremiere den 25. august.

Jeg selv kom første gang i Bayreuth til ”Tristan og Isolde” i 1953. Peter og jeg hentede brochurer på turistbureauet og blev spurgt, om det ikke var noget med festspil-billetter. Tak, vi havde. Det første år, der kunne meldes udsolgt, var i 1955. Det blev der så hvert år, indtil Frank Castorf satte ”Ringen” op i 2013. Han var for meget for wagnerianere. Selv har jeg tilbragt 38 gange somre i Bayreuth i kort eller længere tid. Nogle gange var det som deltager i Jugendfestspieltreffen. Det betød for eksempel, at jeg den samme sommer fik billet til tre opførelse øverst oppe i festspilhuset til ”Parsifal” under gode gamle Hans Knappertsbusch.   

Jeg har været til sæsonpremierer, men jeg indrømmer, at jeg foretrækker forestillingerne, når de godt fem spilleuger er kommet i gang efter premiere-halløj’et, og det rigtige Wagner-publikum, som man let falder i snak med, er kommet. Det gør man især på de mange restauranter, som har åbent hen over midnat. Men spændingen omkring årets nye opsætning har altid indfundet sig nærmest af sig selv den 25. juli, hvor jeg så end har været. Et år var det dog ved at gå galt. Jeg følte mig forvirret og forstod ikke hvorfor, indtil det pludselig fem minutter i kl. 16.00, da forestillingen skulle begynde, gik op for mig, at det var Bayreuths åbningsdag.

En ny ”Tannhäuser”

Premiereforestillingen i år er ”Tannhaüser”. Den meget flittige russer Valeri Gergiev dirigerer. Instruktøren Tobias Kratzer er også debutant  i Bayreuth. Der er et par danske indslag i sangerbesætningen. Bassen Stephen Milling, der er velkendt i Bayreuth og som synger på snart sagt alle verdensscener, er landgreven, og den norske sopran Lise Davidsen, som har fået sin uddannelse i København, synger Elisabeth, det kvindelige hovedparti. Hendes stemme minder om alle tiders største Wagner-sopran Kirsten Flagstad, der jo også var norsk. Hun og Milling har før sunget sammen i ”Tannhäuser” med fantastiske anmeldelser som ”det ideelle Wagner-par” til følge. Den amerikanske tenor Stephen Gould synger Tannhäuser. Markus Eiche er Wolfram, Daniel Behle Walter von der Vogelweide og Ekaterina Gubakova den forførende Venus.

I et interview på BR Klassik siger dirigenten Christian Thielemann, som er musikchef i Bayreuth, om Stephen Gould: ”Finden Sie mal einen wirklichen Tannhäuser von dieser Klasse”? BR Klassik spørger Thielemann: ”De har selv sagt, at titelpartiet i ”Tannhäuser” er et af de mest krævende hos Wagner. Stephen Gould synger Tannhäuser, men han synger også Tristan.  Hvad har dette menneske gjort af slemt, siden han skal gøre det”? Hertil svarer Thielemann: ”Han vil det. Han sagde i aftes igen til mig, at han elskede Tannhaüser, og at partiet lå for ham, og at han ville synge det. Jeg sagde til ham, at det har jeg sjældent hørt fra en tenor, og så længe det var tilfældet, skulle han også synge partiet”. Gould er i øjeblikket uden konkurrence som Tristan og som Tannhäuser”.

Det bliver spændende at høre på torsdag, og det er nok bedst på NDR Kultur radio kl. 16.00 måske med optakt før. Danmarks Radio sender optagelsen forskudt som lørdagsopera den 10. august. Man kan måske se opførelsen direkte på 3sat TV. Det er forskelligt fra år til år, om der er åbent for udlandet. Måske kender nogle tricket med at bilde den tyske sender ind, at den danske modtager befinder sig i Tyskland. Muligheden er nok større lørdag den 27. kl. 20.15 på 3sat, ,som ikke plejer at lukke for udlandet. 

To fremragende besætninger i ”Lohengrin”

Der er endnu en ekstra spændende forestilling i Bayreuth. Dagen efter den 26. juli opføres ”Lohengrin”, og den kan man se på BR Klassik på computeren. Hovedpartierne, Elsa og Lohengrin, deles i år af to forskellige par, som det kan være vanskeligt at vælge imellem – hvis man da havde mulighed for det. ”Lohengrin” var en af de hurtigst udsolgte forestillinger, da der blev åbnet for salget sidste efterår. Ved premieren på denne ny opsætning af ”Lohengrin” sidste sommer måtte Piotr Beczala med kort varsel springe ind for Roberto Alagna, der havde ”glemt”, at han havde kontrakt med Bayreuth og ikke havde lært partiet som Lohengrin. Beczala fik en kolossal succes. Han danner par med tidens store russiske sopran Anna Netrebko, som han tidligere har gjort det i Dresden, hvorfra der foreligger en dvd-indspilning på DG.

Anna Netrebko mente ikke, at hun var klar til at synge Elsa i Bayreuth sidste år. Her kan man ikke som i Dresden installere et bånd i bunden af scenen, der viser det tyske sprog. Netrebko har let ved at synge på italiensk og fransk, men tysk er et meget vanskeligt sprog for hende, men nu bor hun i Wien og finder sig mere behageligt til rette med tysk. Det har hele tiden været meningen, at hun kun skulle synge i få af opførelserne. Thielemann, som dirigerer ”Lohengrin” siger: ”Jeg personligt arbejder gerne sammen med Anna Netrebko. Hun er en kvinde, som jeg i Dresden virkelig beundrede. Hun er en ekstremt arbejdsvillig og kollegial behagelig kvinde. De ved jo, at alle, som er professionelle, lader sig skalte og valte med. Og De ved også, at den eneste stjerne i Bayreuth har været død siden 1883. Richard er den eneste, som vi kommer til Bayreuth for, og det tror jeg også, at Netrebko ved” (leende). Det var det mørke Lohengrin-hold.

Den nye lyse Elsa 

Det lyse Lohengrin-hold er med allerede fra fredag den 26. juli, da forestillingen kan høres over NDR Kultur radio kl. 15.57.  Da synger den finske sopran Camilla Nylund, hvis seneste store succes var kejserinden i Richard Strauss’ ”Die Frau ohne Schatten” til Wiener Startsoperas jubilæumsfestligheder i stedet for den sygemeldte Krassimira Stoyanova. Camilla Nylund er også beredt til at lave værksteds-teater, som er under stadig forandring, mener Thielemann. Det var Wolfgang Wagner, der indførte begrebet i Bayreuth. Christian Thielemann siger leende: ”Jeg tror, at vi skaber super værkstedsteater i år”.

Lohengrin synges af Klaus Florian Vogt, som nu i flere år har været den store publikumsfavorit i partiet på verdensscenerne. Tomas Koneiczny synger Telramund og den fremragende Elena Pankintova Ortrud. Som Heerrufer hører man endnu en russer Egils Silins. Da han for nogle år skulle debutere i Bayreuth som Hollænderen med bar overkrop opdagede man en tatovering fra hans ungdomstid som rockmusiker, det gamle svastika, som lignede nazitegnet. Der gik panik i festspillenes ledelse, og han blev fyret. Silins er siden blevet fast bassolist i Bayreuth. Neo Rauch og Rosa Loy står for opsætningen. Christian Thielemann dirigerer som skrevet.

Oh husk så tv-udsendelsen af "Tannhäuser" lørdag den 27. omkring kl.20.15  på 3sat, som ikke plejer at lukke for udlandet. 

Billede: For en gangs skyld er billedet fra Bayreuth ikke af Wagners festspilhus udefra, men af det overdækkede orkesterrum, hvorfra musikken først kastes tilbage op på scenen og først derefter ud i tilskuerrummet. Wagner indrettede akustikken specielt for ”Ringen” og ikke mindst ”Parsifal” og er som sådan mageløs, men det er også et meget vanskeligt rum at finde sig til rette i for nye dirigenter. For nogle lykkedes det aldrig som for Georg Solti. Det er et af Bayreuths musikchef Christian Thielemanns jobs at hjælpe nye dirigenter med at finde sig til rette i akustikken. Foto: You Tube.