Festspillene i Glyndebourne slækker på dresscoden. Sikkerheden både for de medvirkende og for publikum i festspilhuset i Bayreuth forstærkes. Det er et par af sommerens skridt i en stadig udvikling på godt og ondt. Jeg vil kombinere disse små, måske ligegyldige nyheder med lidt tungere stof om sommerens festspilprogrammer og et par personlige og indrømmet endnu mere ligegyldige festspilerindringer.

Da jeg var i Bayreuth første gang i 1953, kunne man købe billet til forestillingen endnu samme eftermiddag. Fra 1955 frem til for tre-fire år siden var alle forestillinger udsolgt med lange ventelister. Frank Castorfs aktuelle opsætning af ”Nibelungens ring” har derimod ikke kunnet sælge ud, og i netop disse dage kan man bestille billetter til ”Ringen” med Stephen Milling som Hagen og John Lundgren som Wotan i ”Valkyrien” på Bayreuther Festspieles hjemmeside. Der er udsolgt til ”Hollænderen”, hvor Lundgren også synger titelpartiet, og man skal på den sorte børs for at få billet til gentagelsen af sidste års fantastiske ”Tristan og Isolde” dirigeret af Christian Thielemann og naturligvis til sommerens premiere på ”Parsifal”.  

Grebet om påklædningen løsnes

Vi publikummer var ens i tøjet dengang i 1953. Smoking for herrerne var absolut standard. Hellere en slidt gammel smoking med en duft af mølkugler end bryde normen. Den første aften tabte jeg en pølse på min smoking-jakke, og sennep’en drev ned af den. Til de næste par forestillinger nikkede det øvrige publikum venligt til mig med et halvt skjult blik på min smoking.

Man kan diskutere, om det siden er gået frem eller tilbage med påklædningen til de store sommerfestspil. På godset Glyndebourne i England er man dog officielt ved at slippe taget i den typisk engelske dresscode. Det har nu været en særlig oplevelse med smoking og elegante lange kjoler som et krav til publikum, og ikke mindst når dette publikum med deres bestilte eller medbragte madkurve med lækre delikatesser og champagneflasken slog sig ned på godsets vidtstrakte græsplæner i operaens pauser. Det store stampublikum skal nu nok holde fast i traditionen, så hvis man kan få billet, kan man roligt opsøge denne festlige oplevelse i det dejlige Sydengland.

I år spilles ”Mestersangerne i Nürnberg” sat i scene af Davis McVicar til 27. juni. Også Rossinis ”Barberen i Seviilla” med Danielle de Niese har haft premiere og spilles til 17. juli. De næste premierer er Janaceks ”The Cunning Little Vixen” (Den fiffige lille ræv), som opføres fra 12. juni til 31. juli, og Mozarts ”Figaros bryllup” fra 3. juli til 24. august. En sjældenhed som Berlioz’ ”Béatrice et Bénédict” opføres fra 23. juli til 27. august, og så genoplives Peter Halls berømte opsætning af Benjamin Brittens ”A Midsummer Night’s Dream” 11. til 28. august. Billetsalget er for længst åbnet, men det skulle stadig være muligt i hvert fald i august? Det faste orkester er London Philharmonic Orchestra, til Mozart dog Orchestra of the Age of Enlightenment.    

Sikkerheden og pølserne

I år udvides sikkerhedsarrangementerne i Bayreuth. Et sikkerhedsfirma begyndte arbejdet forrige fredag, samtidig med at sceneprøverne begyndte. Alle smutveje til festspilhuset i Bayreuth kontrolleres. Festspillenes pressechef Peter Emmerich har endda gjort opmærksom på, at Uwe Eric Laufenbergs iscenesættelse af ”Parsifal” følger en ”religionkritisk ansats”. Hvad den går ud, får man at vide den 25. juli. Bliver den fulgt op af ballade?

Man kan så mindes alle de somre, da den trofaste Wagner-gæst Angela Merkel gik rundt blandt publikum, uden at man fornemmede nogen sikkerhedsvagt, selv i de første par somre efter 2005, da hun var blevet kansler. Et år ventede min kone ved et lille bord, mens jeg hentede pølser. Da jeg kom tilbage, havde fru Merkel taget plads ved siden af hende, og Merkels gemal Joachim Sauer kom med deres pølser. Der var ingen livvagt hverken med eller uden pølse. Jo, man kan også spise dyrt på festspilhøjen, men pølserne i Bayreuth er noget særligt. De er der stadig, men måske ikke til fru Merkel i fremtiden.

Åbningsdagen den 25. juli stiller den internationale tyske presse talstærkt op i Bayreuth. Sidste år fik den en historie med: Fru Merkel var iført en nydelig lyseblå dragt, men uha da, den havde hun allerede tidligere præsenteret sig i til en Wagner-premiere i Bayreuth. Det blev årets festspilhistorie. Der sker også noget ligegyldigt stort i år. Bare vent.

Gratis friluftsfestival i Salzburg

Salzburg er dyr. Alligevel kan jeg anbefale en festspiltur til Salzburg, da man kan glemme alt om de dyre billetter. Tag ind på Kapitelplatz i Altstadt med udsigten op mod den gamle borg Hohensalzburg. Den er ikke mindre flot, når aftenen falder på og den ligger belyst over den gamle bydel. Her vil der være stillet en stor billedskærm op med et glimrende højttalersystem fra 28. juli til den 31, august, og man kan opleve de ”rigtige” festspil koncerter og operaopførelser gratis, aktuelle optagelser fra i år og nogle af de bedste fra de foregående somre. Siemens Österreich står bag festen for 15. år i træk. Det er en oplevelse. Det eneste, jeg ikke tør garantere, er, at man undgår regnen, som falder tit, men blidt i Salzburg. Schnürlregen i snore.

Der sker noget hver dag, men mest i weekenden 30. og 31. juli, da Siemens Österreich fejrer 15 års jubilæum med Fest-Spiel-Nächte med Mozarts ”Don Giovanni”, ”La traviata” med Anna Netrebko, Hofmannsthals ”Jedermann”, ”Figaros bryllup” dirigeret af Harnoncourt med Bo Skovhus som greven, ”Bellinis ”Norma” med Cecilia Bartoli , ”Tryllefløjten” for børn om eftermiddagen og hver aften rundet af med en time med mesterpianisten Rudolf Buchbinder.

Jo, det sker alt sammen ”kun” på en stor billedskærm, men med en god lyd midt i en vidunderlig by. Og en pølse til? Nej, ikke blot. Niveauet er stadigt stigende til gastronomiske tilbud serveret i og foran et telt: Grillspecialiteter i eksotiske varianter og de søde kostbarheder, som det østrigske køkken elsker, lokale godbidder eller ”heimische Schmankerln”.

Det store program i Salzburg

Mange forestillinger på de rigtige festspil i Salzburg er udsolgt, og alligevel er der stadig meget godt at få, men de billigere billetter er de færreste. Der er totalt udsolgt til en koncertopførelse af Puccinis ”Manon Lescaut” med Anna Netrebko og hendes fortræffelige tenorgemal Yusif Eyvazof  og til Bernsteins ”West Side Story” med Cecilia Bartoli, en række fremragende Broadway-solister og Gustavo Dudamel i spidsen for sit berømte ungdomsorkester fra Venezuela. En opførelse af Massenes ”Thaïs” med Sonja Yoncheva og Placido Domingo er også udsolgt, og for en gangs skyld er det ikke på grund af den ellers fine sopran.  

Der er også udsolgt til et par af opførelserne af Gounods ”Faust” med Piotr Beczala. Man kan finde overraskende mange billetter til andet. Det gælder naturligvis til Thomas Adès’ ”The Exterminating Angel”, men mere overraskende til de tre store Mozart-operaer ”Cosi fan tutte”, ”Don Giovanni” og ”Figaros bryllup”. Det skyldes måske, at de tre spændende dirigenter Ottavio Dantone, Alain Altinoglu og Dan Ettinger endnu ikke har fået prangende navne hos det brede operapublikum. Det samme gælder sangerbesætningerne, som dog absolut også vil byde på gode oplevelser.  

Det er lettest at få billetter i anden del af august med opførelser af ”Figaros bryllup” og ”Faust”, men der er også Richard Strauss’ sjældent opførte ”Die Liebe der Danae”, som spilles 31. juli, 5., 8., 12. og 15. august dirigeret af Franz Welser-Möst og med Krassimira Stoyyanova i titelpartiet. Husorkestret i Salzburg er Wiener Philharmoniker. Der er mange koncerter og andre festspilarrangementer. Men man kan faktisk hele året komme til Salzburg og finde koncerter i byen på dagen, men ikke nødvendigvis på festspilniveau.   

Operaens folkefest i Verona

Arenaen i Verona byder på fem store operaer fra den 24. juni til den 28. august. Det sker i skyggen af gensidige lokale politiske anklager om korruption, fyringer og et millionunderskud, der synes uoverskueligt. Der er politiske kræfter i gang for at gøre arenaen til et spillested for popmusik i stedet for operaer. Det vil byen eventuelt tjene flere penge på. Staten har sendt en kommissær til Verona for at undgå en konkurs. Det er den mest foruroligende nyhed ,men vi har jo hørt en lignende fra Italien før. Sommerens festspil er sikret, hævder byens overborgmester. Italien kan efter sin nu mangeårige udsultning af kulturlivet næppe heller tåle, ar verdens mest populære operafestspil lukker.

 Sangerniveauet er ganske højt, og det er fantastisk, som man selv i den fjerneste afstand hører orkestret, når øret efter få minutter er vænne til at lytte. Der sidder maksimalt 14.000 tilskuere (tro ikke på et højere angivet antal). Kom bare forbi. Der er altid billetter. Man skal komme tidligt for at få de bedste af de billige unummerede pladser på stenrækkerne, som kan være meget varme. De variabelt dyrere, reserverede stolepladser er for andre det eneste rette. Når forestillingen er slut, til ”Aida” klokken et nat, har mange (fortovs)restauranter rundt omkring arenaen åbent.

Der åbnes den 24. juni med ”Carmen” i Franco Zeffirellis flotte klassiske opsætning af Bizets ”Carmen”. Øvrige opførelser er 1., 6., 9., 13., 16. og 29. juli og 5., 11., 17., 20., 23. og 27. august. Den store klassiker er naturligvis Verdis ”Aida”, som var den første opera, som blev opført i arenaen i 100-året for Verdis fødsel i 1913. Atter i år spilles en genopsætning af originalopførelsen fra dengang. ”Aida” er også pragt og udstyr, men ikke elefanter hverken hos Verdi eller i Verona. Som sådan er opsætningen nok historisk, men ikke støvet. Den spilles 25. og 30. juni, 3., 7., 14., 17., 24., 28. og 31. juli, 7., 9., 14., 18., 21., 24. og 28. august. Verdis ”La traviata” opføres i Hugo de Anas opsætning 2., 5., 8., 12., 15., 22., 26. og 30. juli. Tidligere opsætninger af den store Franco Zeffirelli, som genoptages, er Puccinis ”Turandot” 23., 27. juli, 12, 19. og 25. august og Verdis ”Troubaduren” 6., 10., 13. og 26. august.  

Mere intim friluftsopera i Aix-en-Provence.

I den dejlige sydfranske by spilles der også friluftsopera i den mere intime ærkebiskopgård, Théátre de l’archeveché. Hovedbegivenhederne er Mozarts ”Cosi fan tutte” med Freiburger Barockorchester dirigeret af Louis Langrée og sat i scene af Christophe Honoré, 9 opførelser fra 30. juni til 19. juli, og Debussys ”Pelleas og Melisande” med Philharmonia Orchestra fra London dirigeret af Esa-Pekka Salonen og i Katie Mitchells iscenesættelse. Opføres fem gange fra 2. til 16. juli. Andre steder i byen spilles indendørs opera af Händel, Rameau og Stravinskijs ””Ødipus Rex” og ”Salmesymfonien”. Koncertprogrammet er meget alsidigt.

God ferie, også musikferie.

Billede: Gratis frilufts festival med flot udsigt i Salzburg