af John Christiansen - d. 12. oktober 2016
To historier fra Den jyske Opera: Børneopera efter Rossini – Den kommende operachef er valgt, og meget bliver anderledes
Dette er indrømmet en lidt umage, men en praktisk
sammenstilling. Den jyske Opera spiller Rossinis ”Askepot” for voksne og en
eventyragtig version for børn. Og samtidig har den præsenteret sin kommende
operachef fra sæsonen 2017-18.
Anmeldelsen af voksen-forestillingen ”La Cenerentola” kommer senere, men
min introduktion til den, ”Askepot for de voksne” står parat på listen over
artiklerne på jcKlassisk til højre. Her kommer
en kort anmeldelse af børneudgaven fulgt af artiklen om Den jyske Operas
fremtid med en tysk operachef.
Askepot og hendes søstre
Det er en god ide af Den jyske Opera samtidig med Rossinis
voksen-udgave af Askepot-eventyret at spille en mini-udgave. Ingen af de to følger
tæt franskmanden Charles Perraults fortælling af vandreeventyret. Nogle af de yngste tilskuere til ”Hug en hæl og klip en tå” vil måske beklage over, at Askepot ikke får en prins. Man
venter forgæves på prinsen, som her er en dirigent Maestro (mester). Det
mindreårige publikum får en ren pige/dame-version. Men de to søstre er der, og
de og deres mor er ikke så slemme som oftest. Moderen har ambitioner på sine to
”fine” pigers vegne. De skal synge opera. Jo, Maria Callas er en af operastjernerne
på billederne i den lille stue. Men det er altså Askepot, som synger bedst og
får lov – hun vil også så gerne. Det er den lykkelige afslutning, selv om hun først er blevet drillet med, at hendes stemme er snavset - og det er slemt.
Vi får en moderne
forklaring på, hvorfor Trunte og Tanne, Hanne Hohwü Houmøller og Sine Algreen
Møller, mobber Trille (Askepot), Eline Delice Risager. De føler sig forkerte. Den ene vil slet
ikke synge og hellere sy – og så laver hun en kæmpekjole til Trille af mors sofastof. Den anden er træt af at skulle gå hjemme hos søstrene og
mor Tulle, Bolette Bruno Hansen. Den jyske Opera har nemlig et
godt kor, hvis medlemmer også får erfaring som solister, og de viser her igen,
at de kan det.
Men hvad sagde børnene helt ned til fem år? De var stille,
mumlede fornøjeligt ind imellem. Det største "novra" mærkedes, da månen poetisk fornøjeligt så ned på Askepot bag scenografen Gøje Rostrups sengeforhæng. De var vist duperede over denne mærkelige
verden, hvor alle synger. Bagefter nød de at klappe. Det var et ungt publikum, som
på forhånd var sat ind i, hvad sådan et operaeventyr kan være. Det virkede, som
gav operaen dem en god middagsstund på 45 minutter, som de vil huske længere
end meget andet.
Det mest specielle for os få ældre var, at musikken for en
del var den samme, som vi hører til ”La Cenerentola”, men fint behandlet af
Branko Djordjevic på sit akkordeon (en harmonika, som kan mere). Teksten var af
instruktøren Birthe Bonde Niilonen og børneoperaens chef Birgitte Holt Nielsen.
Tryk ind på annoncen
ovenfor og læs mere om både senior- og junior-opførelserne. De næste forestillinger
af ”Hug en hæl” bliver lørdag den 15.oktober kl. 11 og k. 13 i Bora Bora, den
tidligere Brobjerg-skole over for Musikhusets parkeringsplads, og det uanset hvad der står på billetten. . Muligvis spilles
den i andre byer i næste sæson.
Fra nordirsk til tysk operachef
Endelig kom meldingen, hvem den nye operachef for Den jyske
Opera bliver fra næste år. Vi har ventet på den siden foråret, da fristelsen
for tilmeldingen udløb. Det lange forløb er hverken et tegn på, at ingen ville
til Aarhus, eller at bedømmelsesudvalget har arbejdet langsomt. Tværtimod var
der et rekordagtigt antal ansøgere fra Danmark og udlandet, 76 i alt.
Den danske Nationalopera, som den hedder rundt omkring på
forskellige sprog, er støt og sikkert blevet kendt uden for landets grænser.
Måske ikke helt så stærkt, som da man i et tiår opførte Wagners ”Nibelungens
Ring” i Aarhus, mens man da længe ikke havde spillet den i Wien, og udenlandske
gæster erklærede, at opførelserne i Aarhus var bedre end dem i Bayreuth. Og det
er ikke digt. Den jyske Opera begyndte igen at blande sig internationalt, da
dirigenten Giordano Bellacampi var operachef til 2013, og det tog til med den
nordirske Annilese Miskimmon, som nu skal være chef i Oslo. Nok har det ind
imellem også været for udenlandsk på det sidste, men det har været en spændende
operatid.
Fra Braunschweig til
Aarhus
Og spændende i ordets positive betydning bliver det frem
over. Den 46-årige tyske instruktør og opera-altmuligmand Philipp Kochheim blev
valgt. Han er operachef på operaen i Braunschweig på tredje sæson. Det er en
betragtelig stor og god operascene, hvor der også spilles teater og danses
ballet. Men hvorfor forlader Philipp Kochheim en mellemstor tysk musikscene og
vælger Danmarks næststørste by med spillesteder landet over?
Han fortalte morsomt
på pressemødet i Aarhus, at han var træt af aldrig at kunne lære navnene på alle
500 fast ansatte i Braunschweig, og mere alvorligt glædede han sig til på Den
jyske Opera at kunne vælge den mest ideelle besætning til hver enkelt
forestilling i modsætning til i Braunschweig, hvor han er tvunget til at bruge de
samme 16 fast ansatte sangere, uanset om deres stemmer passer til rollerne. Kochheim
foretrækker kort sagt et operahus, hvor han kan nå at sætte sig helt ind i hver
forestilling. I Braunschweig er det 8-9 forestillinger, på Den jyske er det 3-4
årligt.
Vil genoplive dansk
operahistorie
Hvorfor Danmark? Kochheims oldeforældre var faktisk danske,
og han agter at flytte til Aarhus og lære dansk. Det viste sig, at han kendte
en del til dansk opera. Han havde en drøm om at opføre Hakon Børresens ”Den
kongelige gæst”, og han nævnte blandt andre Ebbe Hamerik, hvis fem operaer er
mere kendte i Tyskland end herhjemme, og Poul Schierbeck. Det ville være
herligt at se dennes ”Fete galante” (1931), som endda foreligger på to
pragtfulde cd-udgivelser, en historisk og en nyere.
Kochheim studerer også Gustav Ennas ”Heksen”, som er opført
flere gange i udlandet, måske fordi den er inspireret af både Verdi og Wagner,
og han efterlyser materialet til den herhjemme oversete Paul von Klenaus
”Rembrandt van Rija”, en af Klenaus syv operaer, hvoraf de seks blev uropført i
Tyskland. I disse operaer, som jeg vil betragte som en mere fristende
repertoiretilvækst, end man nok tror, er der materiale til en spændende
genoplivning af et stykke dansk operahistorie.
Ikke noget om kun
top-10 operaer
Det har vakt opmærksomhed, at formanden for teaterforeningen
i Hillerød, Svend Erik Andreasen i Ascolta, medlemsbladet for foreningen Operaens
Venner, fortæller, at han selv har ladet sig fortælle, at fremtidige
turnéforestillinger fra Den jyske Opera vil blive valgt mellem ”top-10
operaer”. Selv ser Andreasen helst en bredere afveksling i repertoiret. Vi var flere
på pressemødet på vagt for at spørge Kochheim, om top-10 planerne var hans. Spørgsmålet
blev overflødigt, da han fortalte, at han ønsker at blande det mere kendte,
hvilket er ”top-50-60 operaer” med gemte skatte fra operalitteraturen, både den
ældre og den nyere, den danske og udenlandske.
Han har på flere tyske scener iscenesat værker, som de
færreste kender til, ungareren Hubays ”Anna Karenina”, den nulevende estiske
Erkki-Sven Tüürs ”Wallenberg”, Max von Schillings ”Mona Lisa” (1925 – nogle
læsere har måske set den fortræffelige opera i Kiel) og Bernard Hartmanns
”Stormfulde højder” og for den sags skyld en modsætning hertil som Rossinis
store ”Wilhelm Tell” på den lille scene i Meiningen. Som instruktør har han
bl.a. modtaget Götz Friedrich-prisen, som gives til specielt originale
operainstruktører.
Man behøver vist ikke at være nervøs for et indskrænket
operaprogram. Det betyder ikke, at vi får de samme operaer herhjemme, men vi
kan forvente et alsidigt program med balance mellem det kendte og det ukendte. En
ting ligger Philipp Kochheim på sinde. Han vil fange flere 20-40 årige publikummer
ind, og det vil han ved også at spille store musicals, som ellers ikke kan
siges at mangle herhjemme og slet ikke i Aarhus. Men foreløbig hedder trekløveret i programlægningen: Store traditionelle operaer – glemte
operaskatte - musicals. Det sidstnævnte har Den jyske Opera kun spillet en
enkelt gang med Leonard Bernsteins ”Candide”, som ligger på grænsen til opera.
Operetten, som Den jyske Opera engang spillede årligt, blev ikke nævnt, men
trænger vi ikke til et par store operetter spillet med al den alvor, som kan
være i dem, men som faktisk sjældent hentes frem?
Flere danske sangere
Med flere danske operaer vil der nødvendigvis komme flere
danske sangere på Den jyske Operas scene. Et spørgsmål til Kochheim lød: Skal
opera helst spilles på originalsproget eller på dansk? Kochheims svar var nærmest et ”både-og”. Han
ville klart opføre ”La boheme” på originalsproget italiensk, men Mozarts ”Cosi
fan tutte”, som han har iscenesat tre gange og det forskelligt, havde han sat
op på publikums eget sprog, fordi han ville, at ordene skulle forstås i
øjeblikket. Alt tyder på, at fremtiden vil byde på et øget antal danske
sangere.
Men det varer lidt, inden Kochheim præsenterer sit eget
første program. Først skal han i Braunschweig her i november sætte Sondheims
musical ”Sweeney Todd” op og som afskedsforestilling næste april
Mascagni-eleven Roberto Zandonais ”Giulietta e Romeo”. Han begynder i Aarhus 1.
maj, men det bliver Annilese Miskimmons planlagte program for sæsonen 2017-18,
som han skal føre ud i livet. I efteråret 2017 hører vi så, hvad Kochheim selv
vil præsentere i sæsonen 2018-19.
Billede: Den jyske
Operas kommende chef Philipp Kochheim, som i Aarhus gjorde et tiltalende
indtryk. Foto: Kåre Viemose.